Farvel til en tribune
Nedrivningen af Århus Idrætsparks sydtribune langs væddeløbsbanen er indledt flere måneder før planen for at sikre, at et betonsjak ikke forsvinder fra byens største byggeplads.
Byggeplanen skrider - men vel at mærke til den gode side. Først blev Århus Idrætsparks vesttribune, bedre kendt som Ebeltoft-tribunen, revet ned, og i øjeblikket er sydtribunen langs væddeløbsbanen i færd med at lide samme skæbne. I begge tilfælde skulle det indebære, at den omfattende modernisering, der gør idrætsparken til Århus' største byggeplads, fremskyndes, hvilket i første række kommer tilskuerne til AGFs superligakampe i fodbold til gode.
Ifølge Århus Idrætsparks direktør Ole Jean Nielsen er baggrunden for, at nedrivningen af de to tribuner, der i løbet af det tidlige forår vil blive afløst af en sammenhængende C-formet tribune, som dækker tre af stadions fire sider, er gået hurtigere end oprindelig planlagt, følgende:
Kvalificerede bygningsarbejdere er efterspurgte, og efter opførelsen af østtribunen ved tennisbanerne var det hensigten, at et arbejdshold med beton som speciale skulle omdirigeres til andre opgaver i de næste måneder. Men herved ville der være risiko for, at betonsjakket "forsvandt" og ikke vendte tilbage til idrætsparken. For at forebygge denne situation blev der truffet aftale mellem entreprenørfirmaet Skanska Danmark og idrætsparken om at holde fast i sjakket ved at fremskynde nedrivningen af de to tribuner.
I øjeblikket foregår de koordinerede aktiviteter på flere fronter. I østkurven er man inde i den afsluttende fase, der primært handler om etablering af de sidste sæder med henblik på at blive færdig til AGFs næste hjemmekamp. Samtidig er man i fuld gang med at nedrive sydtribunen, som ligeledes tilstræbes afsluttet for at give plads til midlertidige ståpladser til samme kamp. Og i sydkurven handler det om den fundering, der går forud for opførelsen af Ebeltoft-tribunens afløser.
For at sikre den fremtidige tribune et solidt fundament hamres betonsøjler af anselig længde ned i jorden.
Ifølge planen arbejdes der fra de to kurver hen mod midten af sydtribunen, der også gik under betegnelsen den røde tribune med henvisning til sædernes farve - med henblik på, at de to ender mødes i det tidlige forår. Til den tid vil der være plads til 21.000 siddende tilskuere, mens kapaciteten under hele byggeperioden vil blive baseret på mindst 8.000.
3o'erne
Byggepladsen Århus Idrætspark, der også omfatter opførelsen af den opvisningshal, hvor der i forrige uge blev holdt rejsegilde, domineres af mægtige maskiner og kraner som eksponenter for moderne byggeteknik. Det var anderledes i midten af 30'erne, da de to nu nedrevne tribuner blev opført
som led i datidens beskæftigelsespolitik, der tilstræbte at afhjælpe en høj ledighed. Det handlede derfor om at få så mange som muligt i sving ved at lægge vægt på den manuelle indsats. Parolen var derfor en skovl til hver mand.
Der blev lagt ud med Ebeltoft-tribunen. Baggrunden for denne betegnelse fortaber sig delvis i det uvisse, men den mest gængse forklaring menes at skulle søges i, at tribunens kapacitet på omkring 4.000 var identisk med indbyggertallet Ebeltoft.I forlængelse af Ebeltoft-tribunen fulgte sydtribunen ved væddeløbsbanen. Kun den midterste sektion var forsynet med 1.000 siddepladser. De resterende 2.000, der var plads til, måtte stå op. Man skulle helt frem til midten af 1980´erne, før det forhold ændrede sig, og alle kom til at sidde. Men det reducerede samtidig kapaciteten til 2.160 pladser.
Da Pauli kom
Opførelsen af de to tribuner i 30'erne var baggrund for, at der kunne lukkes 21.000 tilskuere ind til en af datidens største kassestykker - unionskampen mellem Jylland og København, som blev spillet den 13. september 1936. Kampen skulle starte kl. 16, men allerede tre timer forinden måtte man hænge den røde lygte ud.
I øvrigt blev det en skuffende jysk eftermiddag. Københavnerne anført af den legendariske Pauli Jørgensen vandt 1-0 på et mål, der blev til ved, at den jyske målmand Steffen Johansen halvklarede et hårdt langskud, hvorefter bolden i en blød kurve sejlede over forsvaret og i mål.
Også i de glade tressere var livet værd at leve. Da Århus-spillere som Henry From, Hans Chr. Nielsen og Poul Pedersen i 1960 vendte hjem til staden med sølvmedaljer fra den olympiske fodboldturnering, lod en rådmand sig rive med af stemningen og lovede at opføre en ny tribune langs stadion-bygningerne. Tribunen med plads til 2.750 siddende stod klar i 1967. Det er denne tribune, der bliver ene om at "overleve" den ombygning, der nu foregår. Med den tilføjelse, at nævnte tribune for kun tre år siden blev moderniseret med indretning af servicelokaler.
Men den nye idrætspark kommer til at handle om andet end fodbold. I midten af september tager gravkøerne fat på at fjerne de hidtidige kunststofbaner til atletik for at etablere et nyt anlæg med otte rundbaner, der kommer til at udgøre den afsluttende etape i stadions omfattende ombygning. Atletikanlægget skal efter planen stå klar til en genetablering af Århus Games den 7. juli.
wein-@post.tele.dk