Jette Torp er helt sin egen

Jette Torp får chancen for at blive hele Danmarks darling, når kvindernes håndboldlandshold tørner ud i Århus Arena i kampene om Europamesterskabet fra den 6. december. Hun risikerer samtidig en rutchetur nedad rangstigen med sin nye EM-slagsang , hvis det går håndboldpigerne dårligt. Men det er betegnende for den 37-årige kunstners nye liv, at hun tror på sig selv og tør tage chancer.

Hendes kunstneriske integritet er sjælden. Jette Torp kunne leve livet fedt som Finn Nørbygaards syngesild. Hun kunne score kassen med Jan Glæsels big band og med sin store stemme lave guld med evergreens-CD'er med andre stjerners hits. Men hun vælger som Piet Heins lille kat på vejen. At være helt sin egen.

»Sangen "Can't Find The Mainroad" er det mest personlige opus hidtil i mit liv, og jeg vil da være stolt, hvis den bliver en melodi, som andre kunstnere en dag ønsker at lave cover-versioner af. Jeg holder selv en pause med at indsynge andres hits, fordi jeg har så mange kreative kræfter og følelser selv, der skal ud i sang og musik i øjeblikket,« siger Jette Torp.

Privatlivet er privat

Vi sidder ikke i hendes sofa i hjemmet i Århus og snakker om livet og døden. Vi sidder i Café Kindrødt i Studsgade, fordi Jette Torp gerne vil have sit privatliv og sine tre børn for sig selv efter skilsmissen for et år siden. Et nødvendigt brud med børnenes far, som hun har kendt siden den pureste ungdom.

Det var dengang i 1984-88, da Jette Torp blev uddannet på Jydsk Musikkonservatoriums almenpædagogiske linie med sang og korledelse. Den samme uddannelse, som Anne Linnet og Lis Sørensen tidligere tog. Og måske netop for at distancere sig fra de berømte bysbørn, har Jette Torp hidtil skrevet og sunget sange på engelsk.

Men ungdomsår med jazz spiller også ind ligesom hendes optræden med studiekammerater i trioen Dirty Dolls, der gjorde cafelivet i Århus usikkert.

»Vi mødte bare op og spurgte cafe-ejerne om lov til at synge en sang. Fik vi lov, så trak vi lod om, hvem der skulle afbryde snakkeriet i caféen og introducere os. Det krævede mod, og vi morede os vildt med a capella sange af Sting og Stevie Wonder i de dage, hvor hatten gik rundt og afgjorde lønnens størrelse,« husker Jette Torp.

Der var større penge i 1990'ernes store shows med Finn Nørbygaard og Jan Glæsel. Jette Torps to første CD'er med big bands "Here I Am" og "What If I Do" fra 1998 og 1999 solgte 150.000 eksemplarer tilsammen. Det var et sikkert økonomisk plateau, som hun alligevel valgte at vinke farvel til. Hun ville selv komponere melodier og skrive sange.

Nu er Jette Torp alene på banen og er vokset meget musikalsk, siden hun for to år siden fandt sammen med guitaristen, sangeren og komponisten Jan Kaspersen og dannede sit nye navnløse band, der også omfatter Lars Wagner på trommer, Kristian Kold på bas, Kristian Fogh på klaver og Lau Grønager på guitar. "New Tracks" hed ensemblets første og Jette Torps tredje udspil med optimistisk soft-rock, country-rytmer og irsk inspirerede ballader og folkesange.

Den fjerde cd, "Snowflakes In Fire" går musikalsk i samme alsidige retninger. Men for første gang har Jette Torp ingen cover-melodier med. Og mens Jan Kaspersen har skrevet flere melodier, står Jette Torp for andre melodier og de fleste tekster. Inderlige, optimistiske, tvivlende, sentimentale og sjove sange i en meget personlig stil og udtryksmåde, der understøttes af et band, der swinger sammen musikalsk i studiet og på turné.

Skrev sig ud af sorgen

Jette Torp kunne ikke finde hovedvejen i sit liv sidste vinter efter skilsmissen og skrev sig ud af sorgen, tvivlen og frustrationen. Det er nu er blevet til en smuk ballade med mundharpe og blide toner. Hun skrev også andre sange om livets svære valg, sange om det på overfladen ubekymrede liv som single, sange om spirende forårsforelskelse og sange om livet, hvor man som kvinde eller mand vælger sine børn fra for at overleve. En utænkelig tilværelse i sangerens private univers.

»Selv om det var nødvendigt at skilles, er det svært at føre beslutningen ud i livet. Man går ud af en vej og ved ikke, hvad der venter én derude. Somme tider peger ens hoved og ens følelser ikke i samme retning, og så bliver man forvirret. Og så er det altså bare med at fastholde den rigtige beslutning, der giver energi, overskud og gode følelser bagefter. Jeg siger derfor som TV 2's Steffen Brandt: Kys det nu, det satans liv!«

Trist beslutning

»Man skal være bevidst om sine valg, og jeg synes det er trist at beslutte af leve alene. Dybest set er vi jo ikke sat her på jorden for at leve afsondret fra andre. Og vælger man livet som single, så tror jeg på bundlinien, at man ender som et ensomt gammelt menneske.«

Album-titlen "Snowflakes In Fire" indikerer store følelsesudbrud, og fra den romantiske ende fremhæver Jette Torp selv "Two Fools In Love." En melankolsk sang om tosomheden og om tiden som teenager, hvor man uforbeholdent og med altfortærende kraft kaster sig ud i kærligheden. En tilstand, som Jette Torp er glad for at have oplevet. En tilstand, som hun ved ikke kommer igen, og som nu er erstattet af noget, der kan være endnu bedre. Afklaret og kreativ modenhed som mor, kvinde og kunstner.

With open minds - in confidence We gave our hearts away Never worried this might be - a losers game.

And I often wonder Where did it go? That easiness of life But I'm glad I wasn't saddled with the facts then I fully enjoyed the ride We were fools in love..

Jette Torp nynner og citerer på formfuldendt engelsk pludselig sig selv og ser eftertænksom ud, mens hun tager et sug af cigaretten og puster ud. For en nysgerrig, fremmed fan, der har set sangstjernen for fuld udblæsning på scenen, kan hun i øjeblikkets nærhed godt virke distanceret og forbeholden, næsten genert. Men det har Jette Torp gode grunde til, mens hun slikker de private sår her på tærsklen til en ny tilværelse.

»Mine tanker flyver frit, og jeg kan love dig, at der er stof til mange sange og melodier i fremtiden. Men at være udøvende kunstner er den offentlige del af min tilværelse. Mine børn og mit privatliv i øvrigt vil jeg gerne holde for mig selv,« siger den principfaste solist og tager en slurk grapetonic.

Fast og rank

Så er banen ligesom kridtet op her på Café Kindrødt, hvor Jette Torp nu med et fast blik og en rank holdning udstråler energi, selvtillid og imødekommenhed indtil den private grænse. Hun er iklædt cowboybukser og en sort silkebluse, der matcher hendes mørke hår og den sportstrænede skikkelse, hun er meget opmærksom på.

»Jeg elsker mit arbejde som sanger og komponist og bruger timer hver dag på guitar og klaver, mens nye melodier bliver til. Men selv om det i inspirererede perioder går hektisk til, så glemmer jeg aldrig, at motion er nødvendig og giver velvære. Kroppens taxameter tæller jo hele tiden, og jeg løbetræner i Marselisborg Skovene, fordi frisk luft giver ny energi.

Jette Torp dyrker både styrketræning og løb, fordi hendes sceneshow kræver en god fysik, og fordi motion også giver mentalt overskud.

Idé på løbetur

Sangen til kvindelandsholdet i håndbold "Vi er på vej" fik hun netop ideen til på en løbetur ud forbi Århus Arena. Hun var i sin tid med til at døbe den flotte idrætshal, som nu bliver rammen om de prestigefyldte Europamesterskaber. Jette Torp synger med sit band ved åbningen den 6. december blandt andet den nye EM-sang, der lanceres for fulde gardiner.

TV 2 og Dansk Håndboldforbund er gået sammen om en video, der promoverer både byen og Jette Torp.

Videoen er optaget på toppen af et kornlager med fladt tag på Århus havn en smuk septemberdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Og ind imellem tv-sekvenser fra taget, fra havnen og fra en helikopter klippes selvfølgelig highlights ind fra de danske håndboldstjerners mange meriterende sejre.

Føler sig som Beatles

»Hver gang vi sejler med Molslinien til og fra koncerter kigger vi over på kornlageret og føler os som The Beatles,« siger Jette Torp nu med en smittende latter og henviser til de gamle verdensstjerners hit med "Get Back" optaget på toppen af Apple Records bygningen i London i 1969.

Et stunt-nummer, der også er blevet brugt af Brimstone Butterfly og Gnags her i Århus.

At blive verdensstjerne er ikke et mål for Jette Torp. Mindre kan gøre det. Hun vil gerne kunne leve som selvstændig kunstner, og da hun er begyndt at skrive flere sange og melodier selv, er en ny og nemmere indtægtskilde på vej. Royalities kan midt i pladelanceringer og koncerter på længere sigt give mere tid til både familielivet og den fortsatte komponistvirksomhed.

Midt i en turbulent tid for musikalske kunstnere, der slås med piratkopiering, er hun stolt af, at "New Tracks" i en for hende helt ny akustisk præget stil solgte over 35.000 CD'ere. Den ambitiøse singer-songwriters nye udspil, "Snowflakes In Fire" udkommer i morgen og lyder lovende, som vi siger på jysk.

»Det skulle da glæde mig, om folk holder op med at spørge mig om, hvornår mit sabbatår slutter, og hvornår jeg igen laver et tv-show med Finn Nørbygaard eller Jan Glæsel. Tiden med de store bands og de slidte melodier er slut. Nu vil jeg med mit eget lille band og lave store melodier,« siger Jette Torp og tømmer glasset med grape tonic.

Spændende proces

»Selve processen er spændende, når 12 sange skal indspilles og matche hinanden. At lave en helstøbt cd og udgive den er lige så fantastisk som at føde at barn.«

Jette Torp elsker alle dele af sit kunstneriske liv. Sangeren og komponisten smiler og siger pænt farvel på vej ud af døren fra Cafe Kindrødt og afslører, at hun allerede har nye melodier og sange i tankerne.

hasse.boe@m-inmente.dk