Sag ender med bøde til Stig Tøfting

AGF-spillerens fremtid i klubben er endnu ikke afklaret.

Selv om Stig Tøfting slipper med en bøde for episoden i et fodgængerfelt, kan sagen meget vel få konsekvenser for hans fremtid i AGF.

Da han i fjor skrev ny kontrakt med klubben, blev det fastslået, at den ikke tolererede flere sager omkring den temperamentsfulde spiller med den korte lunte. Han var to gange blevet dømt i voldssager, og selv om han dengang var ansat i andre klubber, ville AGF ikke acceptere, at han endnu engang bragte sig i en negativ situation.

Det skete så alligevel i lørdags, da han i bil kom så tæt på en gående i et fodgængerfelt, at den pågældende gav ham fingeren. Det antændte Tøftings korte lunte.

Han steg ud af bilen, sagde ''Hvad fanden har du gang i'' og skubbede med begge hænder manden i brystet.

Sagen endte hos politiet, og den fik stor mediemæssig dækning, ikke mindst på baggrund af Tøftings tidligere synderegister.

I går besluttede politiet så, at Stig Tøfting kun skal sigtes efter færdselslovens paragraf 27, stk. 7 og politivedtægtens paragraf 3, hvor straframmen er bøde.

Men alene det, at spilleren igen har bragt sig i søgelyset uden for banen, kan få konsekvenser.

Stadig suspenderet

Da sagen blev indledt, valgte AGF-direktør Frank Heskjær indtil videre at suspendere Tøfting fra superligakampe.

Da Tøfting i går havde informeret Frank Heskjær om udfaldet, sagde AGF-direktøren til Ritzaus Bureau, at han for nuværende tøver med at ophæve suspensionen.

»Der er ikke noget nyt i min verden, før jeg kender hele sagen, så han er fortsat suspenderet,« pointerede direktøren.

Det er ikke lykkedes at træffe ham for en uddybende kommentar.

Men det vigtigste for Stig Tøfting er, at han ikke sigtes for vold.

»Det kunne sagen overhovedet ikke bære,« siger politiinspektør Bent Preben Nielsen, Århus Politi.

»Vi har sigtet ham for mindre overtrædelser, der kan afgøres med bøde. Og dermed bør den sag være ovre.«

Færdselslovens paragraf 27, stk. 7 lyder således:

»Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere.«

Og dermed mener politiet, at Stig Tøfting har været for tæt på fodgængeren.

Lovens håndhævere har ikke alene afhørt de to personer. I går morges tog en betjent fotos af fodgængerfeltet, hvilket dokumenterer, at der ses med alvor på sagen.

»Vi tager alle sager alvorligt,« understreger politiinspektøren.

»Og vi vil være sikre på, at alt går rigtigt til.«

Stig Tøfting sigtes også for overtrædelse af politivedtægtens paragraf 3, der har følgende ordlyd:

»Slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen, voldelig, fornærmende eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende, må ikke finde sted på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang.«

knud.wilhelmsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.