Alle kan være med, når han træner. Men her bliver Tor Fabian selv presset

Tor Fabian har gjort det til sit arbejdsliv at få folk til at bevæge sig. Som fysioterapeut, foredragsholder og manden bag træningsfællesskabet Sick Project har han lokket tusindvis af aarhusianere ud under åben himmel for i fællesskab at få pulsen op.

Hans eget forhold til Aarhus begyndte længe før første squat, men blev grundlagt på fodboldbanerne ved VRI, AGF og Skovbakken og i en barndom, hvor mor ringede med klokken, når der var rød saft eller aftensmad hjemme på Themsvej. I dag løber Tor Fabians søn på de samme veje. Her er Tor Fabians Aarhus-version.

Hvornår følte du dig første gang hjemme i Aarhus?

»Jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har altid følt mig hjemme i det, jeg mener, er den bedste by i verden. Det aarhusianske forenings- og fælleskabsliv har altid betydet meget for mig; og særligt fodboldens verden, med børneårene i VRI, ungdomsårene i AGF og voksenårene i IK Skovbakken har givet en tilknytning til både nord- og sydbyen.«

Hvor i byen opholder du dig mest i din hverdag?

»I min hverdag opholder jeg mig mest i Egå, hvor jeg bor og i Frydenlund og Møllestien, hvor jeg arbejder.«

Hvad er din bedste oplevelse i Aarhus det seneste år?

»Generelt kan Aarhus give så mange oplevelser, hvis man tør løfte blikket lidt. Indenfor det seneste år er jeg nødt til både at fremhæve det helt nære fællesskab og de helt store aarhusianske fællesskaber. Det står meget klart for mig, at jeg friede til min kæreste på Udsigten i Riis Skov sidste efterår; med de orange blade som bagtæppe og udsigt over Aarhusbugten (hun sagde heldigvis ”ja”). Ligeledes husker jeg træning nummer 550 med vores træningsfællesskab, Sick Project, hvor vi i Musikhusparken tog ud i universet i frostgrader med flere hundrede mennesker. Som aarhusiansk fodboldtosse kommer jeg heller ikke udenom hele oplevelsen, sammenholdet og stemningen i ugerne omkring AGF’s første mesterskab i min levetid. Helt særligt var det, at det blev sikret på banen i Vejlby, hvor jeg selv har spillet utallige kampe. En særlig tanke blev sendt til en sand Aarhus-profil, Per Thune, der var min holdleder i AGF-dagene og desværre døde af ALS i 2008. Han, om nogen, ville have elsket dén stemning og dét mesterskab.«

Hvilket sted i Aarhus betyder mere for dig, end andre måske forstår?

»Bellevue har betydet mere for mig end andre måske forstår – både stranden og fodboldbanerne. Utallige timer med mine brødre og søster på banerne og stranden som barn. Mor, der ringede med klokken, når der var rød saft eller aftensmad på Themsvej. Senere som hjemligt udflugtsmål med velkendte ansigter på de varme sommerdage. Til i dag, hvor jeg ser min egen knægt løbe rundt med 100 andre 6-årige til ugentlige fodboldtræninger på de selvsamme baner. Der er stadig noget i verden, der er, som det var engang, og det er nok meget godt.«

Hvor i Aarhus kan du mærke din krop arbejde bedst?

»Hver søndag kl. 11 byder vi på fællestræning for alle rundt omkring i Aarhus. Det er udendørs og det er her min krop arbejder bedst. Under åben himmel i fællesskab med andre. Frederiksbjerg Skole er én af yndlingslokationerne for der er trapper, legeredskaber, multibaner, løbebaner, mennesker og meget mere.«

Hvilket sted i byen presser dig mest – fysisk eller mentalt?

»Mentalt kan jeg blive presset i Ikea... det er ikke blot en butik, men en mental labyrint uden exit-muligheder. Bruuns Galleri en lørdag kan også være slem; for mange mennesker på for lidt plads. Fysisk kan jeg blive presset af cykelbakkerne i byen; særligt Randersvej fra havnesiden, når der er modvind, og jeg er kommet for sent ud af døren.«

Hvor går du hen, når du skal nulstille kroppen?

»Når jeg skal nulstille kroppen går eller løber jeg til Egå Engsø alene. En gåtur eller løbetur om søen med et stop ved Fugletårnet giver ro. Tænk at vi har havørne lige i ”baghaven”. Aarhus kan det meste.«

Hvor i Aarhus starter en god dag for dig?

»En god dag for mig starter på cyklen langs Aarhusbugten. Helst med medvind, kaffe i sigte og ingen aftaler før kl. 9.«

Hvilket sted i byen bruger du, uden egentlig at tænke over det?

»Når jeg er i nærheden af Frederiksbjerg bruger jeg Slagter-Riget uden at tænke over det. Når min hjerne siger ”frokost”, finder mine ben selv derhen efter ugens sandwich.«

Hvor i Aarhus føler du dig mest som dig selv?

»Jeg føler mig som mig selv næsten overalt i Aarhus. Aarhus er hjemme. Jeg er født og opvokset her og kender nærmest hver en afkrog. Byen er en del af mig, og jeg er en del af byen. Lige bortset fra når jeg skal gå gennem midtbyen med min cykel en sen lørdag aften efter at have holdt foredrag. Så bliver mit og byens forhold sat lidt på prøve.«

Hvad er byens mest overvurderede vane eller tendens?

»At vi kan have så travlt med at finde de nye steder, at vi glemmer de steder, vi faktisk godt kunne lide. Derudover trangen til at finde på nye slogans om Aarhus. ”Danish for Progress” var det værste. Vi havde jo allerede ”Smilets By”. Nogle gange skal man ikke optimere på noget, der virker.«

Hvis du skulle forklare Aarhus med ét ord, hvilket ville du så vælge?

»Hjem.«

Det var én version af Aarhus. Der findes mange.