Smukfest vil af med engangsteltene – ny løsning kan få et liv langt fra bøgeskoven

Når Smukfest på søndag tager hul på festivalugen, står 220 små hytter med hård plastskal klar på campingområdet i Sølund.

De ligner miniatureudgaver af amerikanske lader, men ambitionen rækker langt ud over en tør overnatning i festivalugen.

ReTent skal være med til at gøre brug-og-smid-væk-teltet til fortid. Samtidig har Smukfest klædt sine 16.000 frivillige i trøjer, hvor 30 procent af fibrene stammer fra kasserede tekstiler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Smukfest om festivalens arbejde med mere cirkulære løsninger.

»Vi ønsker ikke kun at gøre vores egen festival mere cirkulær. Vi ønsker at være en platform, hvor nye løsninger kan udvikles, afprøves og skabe værdi mange andre steder,« siger bæredygtighedskoordinator Cathrine Christensen.

Sidste år en prototype – nu 220 hytter

Den første ReTent-prototype blev testet af 20 hold festivalgæster i 2025. I år er forsøget vokset markant, og 220 af de robuste festivalboliger står klar på Sølund.

ReTent har en hård, rund skal af genanvendt plast og fast bund. Den er skabt til at beskytte mod vind og vejr, men også til at kunne transporteres, opbevares og bruges igen og igen.

Smuk Event, der er Smukfests datterselskab, er nu gået sammen med virksomheden bag ReTent om at forfine og opskalere løsningen.

»Hvis vi kan være med til at gøre engangsteltet til fortid, har vi skabt en forandring, der rækker langt ud over Smukfest,« siger Cathrine Christensen.

2.300 kilo tekstilaffald får nyt liv

Også de frivilliges velkendte crew-trøje har fået en grønnere drejning.

I samarbejde med ONLY og den danske tekstilvirksomhed NewRetex er årets trøje fremstillet med 30 procent genanvendte tekstilfibre. Det svarer ifølge Smukfest til 2.300 kilo kasserede tekstiler, der er blevet sorteret og forarbejdet til nye fibre.

Smukfest kalder selv den trøje, der aldrig bliver produceret, for den mest bæredygtige. Men crew-trøjen er både arbejdsbeklædning og et stærkt symbol på fællesskabet blandt de 16.000 frivillige.

Derfor vil Smukfest ikke afskaffe trøjen, men mindske ressourceforbruget bag den.

»Forhåbentlig kan vi en dag producere tøj af 100 procent genanvendte tekstiler. Udviklingen er ikke nået dertil endnu, men med årets t-shirt ønsker vi at sende et signal om, at markedet er klar til nye cirkulære løsninger,« siger Cathrine Christensen.

Skal række længere end skoven

Smukfest har i årtier brugt festivalpladsen som testområde for nye løsninger. CanSleep, Lukshusene, Ægget og Tenthouses er blandt de boformer, der gennem tiden er blevet udviklet med festivalen som afsæt.

Fordelen er skalaen: Tusindvis af mennesker skal på få dage spise, drikke, sove, bade og transportere sig. Det gør ressourceproblemerne meget synlige – men giver også mulighed for hurtigt at afprøve idéer i praksis.

Ambitionen stopper derfor ikke ved bøgeskoven. Midlertidige boliger bruges også på byggepladser, ved store events og i nødhjælpsindsatser, hvor behovet for robuste, transportable og genanvendelige løsninger kan være stort.

Smukfest ser derfor et potentiale i, at erfaringerne fra campingområdet kan bruges i andre brancher – og måske en dag også af NGO’er og hjælpeorganisationer i nødhjælpsindsatser.

Kan ikke løse problemet alene

Hvert år efterlades store mængder telte, campingstole og madrasser på danske festivaler, selv om udstyret ofte er produceret til at holde langt længere end de få dage, det bliver brugt.

»Ideelt set kom alle vores campister på Smukfest med kvalitetsudstyr, der kunne holde til mange fester og tages med hjem igen år efter år. Sådan er virkeligheden desværre ikke, og meget af det smadrede campingudstyr er også umuligt at genanvende,« siger Cathrine Christensen.

Smukfest tilbyder derfor blandt andet udlejning af campingudstyr gennem ReSit og ReUnite. I år kan gæsterne også få et gratis lift med bagage og campinggrej tilbage til p-pladsen.

Men festivalen kan ikke løse problemet alene:

»Vi kan forsøge at dæmme op for problemet med løsninger på Smukfest, mens vi reelt set håber på, at der er politikere, som på sigt vil stille større miljøkrav til detailhandlen.«