»Ærgerligt, at der skal en krise til« - nu vil politikere have særlig fokus på grønlændere

Aarhus har brug for en særlig politik for rigsfællesskab og kulturel forståelse.

Det mener kulturrådmand Jesper Kjeldsen (S) og byrådspolitiker Jakob Søgaard Clausen (DD).

»En del af vores befolkning i Aarhus er en minoritet og samtidig en del af Kongeriget Danmark. Vi er de store i det forhold, og vi har et særligt ansvar, som vi skal være bedre til at leve op til,« siger Jesper Kjeldsen.

I første omgang er der ikke mange konkrete tiltag, men for eksempel anmoder politikerne magistratsafdelingerne om at komme med bud på, hvordan man sikrer større kulturel forståelse og retssikkerhed i kommunale tilbud og myndighedsafgørelser. Det skal ske via kompetenceudvikling og vidensopbygning på tværs af kommunen.

Jakob Søgaard Clausen og Jesper Kjeldsen var tilbage i februar uenige om, hvorvidt Eskimovej skulle ændres til Silavej, men her står de sammen om forslaget.

»Ændringen af vejnavnet, mener jeg, var en ren symbolsk handling. Man sletter historien, for mig at se. Det her vil derimod kunne skabe reelle forbedringer for de mindretal i det danske rigsfællesskab, vi har i byen,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Hvad er det for nogle problemer, mennesker med grønlandsk eller færøsk baggrund oplever?

»Det kan blandt andet være mobning på uddannelsesinstitutioner. Det kan være beskæftigelse, hvor man kan se på, hvordan flere får jobs. Det kan også være på plejehjemsområdet, hvor jeg ved, at det grønlandske mindretal har efterspurgt, at man får en afdeling, man kan bo på,« siger Jakob Søgaard Clausen.

For Jesper Kjeldsen kan det også handle om, at de ældre på plejehjemmene føler sig mere hjemme.

»Jeg forestiller mig ikke, at alle plejehjem skal have et grønlandsk område, men et enkelt sted kan man måske have en afdeling, hvor der er grønlandsk kunst, kultur og mad. Måske er der rødfisk på menuen en gang om ugen? Vi ved, hvor meget mad betyder. Det er noget, vi måske kan samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aarhus om,« siger Jesper Kjeldsen.

Hvad kommer det her til at koste?

»Vi har ikke mulighed for at sætte tal på endnu. De ting, som ligger lige til højrebenet og som ikke koster noget, skal selvfølgelig bare sættes i gang. Hvis der er noget, der viser sig at være enormt dyrt, så må vi tage det med til budgetforhandlingerne og ellers kan man måske indføre det i etaper,« siger Jesper Kjeldsen, der har et helt særligt bånd til Grønland.

Rådmanden har været i Grønland 40 gange, fortæller han, og han smider gerne en grønlandsk glose eller to ind hist og pist i interviewet.

»Grønland er blevet en hjertesag for mig. Det har sat dybe spor i mig. som jeg aldrig kommer til at slippe. Jeg har forelsket mig i landet, kulturen og klimaet.«

Første gang han var i landet, forstod han dog ikke helt, hvor han var havnet.

»Jeg var blot 19 år, og jeg var dj i nogle måneder deroppe. Min første tanke var da også, at jeg aldrig skulle tilbage. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad det var for et samfund, jeg var havnet i. Jeg havde på ingen måde den ydmyghed eller nysgerrighed, som man bør have.«

Den nysgerrighed og forståelse vil han nu gerne have udbredt i højere grad i Aarhus.

Et nyt kunstværk

Forslaget nævner dog et mere konkret element. Politikerne ser gerne, at der bliver opført en skulptur, kunstinstallation eller et andet permanent offentligt værk til ære for rigsfællesskabet. Hvordan det skal finansieres, og hvor det skal placeres, skal undersøges nærmere.

»Det vigtige for mig er, at det her ikke bliver en poppet markering, men en kontinuerlig indsats for at omfavne alle folk fra rigsfællesskabet,« siger Jesper Kjeldsen.

Forslaget lægger op til, at flagning med det grønlandske og det færøske flag vil fortsætte som hidtil på de respektive nationaldage, 21. juni og 29. juli. Derudover opfordrer politikerne byens virksomheder, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til ligeledes at markere dagene.

Er det i virkeligheden en kommunal opgave at have en politik for rigsfællesskabet?

»Ja, det synes jeg, når de elementer, vi nævner, er kommunale opgaver,« siger rådmanden.

Jesper Kjeldsen kender ikke til andre kommuner, der har en rigsfællesskabspolitik.

Skal alle kommuner så til at opfinde den dybe tallerken her?

»Nu drejer vi jo potten her i Aarhus, og så håber jeg da, at andre vil tage det til sig,« siger rådmanden.

Men hvorfor kommer det her forslag lige netop nu?

»Jeg har i lang tid ment, at vi skal gøre mere for rigsfællesskabet. Det er da ærgerligt, at der skal en krise til, men nu er der bare et fokus på en helt anden måde end tidligere,« siger Jesper Kjeldsen.

På grund af den amerikanske præsidents ambition om at købe Grønland?

»Det er da trist, at det var det, der skulle til, men nu er opmærksomheden der. Grønland vælger Danmark. Men også med en forventning om, at vi bliver bedre. Det er et fællesskab, ikke et påhæng.«

Også Jakob Søgaard Clausen erkender, at det er en trist baggrund, forslaget kommer på.

»Man har desværre ikke gjort nok tidligere. Den geopolitiske debat lige nu sætter fokus på rigsfællesskabet og på vores fælles baggrund. Det er derfor, vi synes, at det er en god anledning, til at få set på det nu. Så håber vi, at det kan skabe nye muligheder og løsninger,« siger byrådspolitikeren.

Der bor cirka 1.400-1.800 grønlændere i Østjylland, heraf omkring 1.100 i Aarhus. Der bor cirka 300 færinger i byen.