Fortsæt til indhold
Aarhus

Retssag sender ny skole i »hård ghetto« til tælling

To beboere nægter at flytte ud af nedrivningsdømte blokke i Gellerupparken, og det betyder, at en ny skolebygning er sat på pause.

Arkitekternes tegninger viser børn, der smiler og tydeligvis nyder den spritnye skoles flotte rammer.

Den kommende bygning til 0.-3. klasse i tre spor får to etager, hvor der er fag- og projektmiljøer i klynger omkring torv og hjerterum, som bliver omdrejningspunktet, fremgår det af beskrivelsen.

Men det er uvist, hvornår de fine tegninger og ord om folkeskolen i Gellerup bliver til virkelighed. For to beboere i Gellerup spænder ben for byggeriet.