Sådan har aarhusianerne fejret julen hjemme i deres stuer
Kom med ind bag hjemmets fire vægge og se på juletræer hos både borgerskabet og arbejderne i fortidens Aarhus.
I mange hjem rundt om i byen er juletræerne ved at blive opstillet, og store som små deltager i den rituelle pyntning af træet. Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I Aarhus fulgte først det bedre borgerskab med, og siden udbredte det pyntede træ sig også til arbejderhjemmene.
Meget af den pynt, vi bruger i dag, var også at finde på de første aarhusianske juletræer. I denne lille billedserie tager Stadsarkivet og JP Aarhus dig med ind bag hjemmets fire vægge og ser på juletræer hos både borgerskabet og arbejderne.