Dagpleje mister godkendelse på grund af problemer med sikkerheden
Odder Kommune har tirsdag grebet ind overfor en dagpleje, som siden sidste år har været under skærpet tilsyn på grund af den pædagogiske kvalitet og sikkerhedshensyn.
Dagplejen Myretuen i Odder har været under skærpet tilsyn siden et uanmeldt besøg fra kommunen i december sidste år.
Siden sagen blev behandlet igen i august, »er der igen opstået en række episoder, hvor børnenes sikkerhed er blevet tilsidesat«, oplyser direktøren for Børn, Uddannelse og Kultur i Odder Kommune, Susanne Hammer-Jakobsen.