Boligforening om private boliger i Gellerup: »Det handler om en modningsproces«
Der er foreløbig ikke opført en eneste af de planlagte private ejerboliger i Gellerup-området. Men om 10 år vil en del af boligerne i Gellerup formentlig også være ejerboliger, vurderer direktøren for Brabrand Boligforening.
Stik imod byrådets ambition er der endnu ikke en eneste privatejet bolig i et af Danmarks mest udsatte boligområder Gellerup i Aarhus V.
Men ifølge Kristian Würtz, som er direktør i Brabrand Boligforening, er det et spørgsmål om tid, før de første privatejede boliger sættes til salg i området.