Kommunen: Tilst udvikler sig fra udsat boligområde til udsat bydel
Noget er gået galt i byudviklingen af den aarhusianske bydel Tilst, som de seneste 10 år har næsten fordoblet sit boligantal. En beboer fortæller om hærværk, indbrud og utryghed, og hele bydelen er på vej til at blive et såkaldt udsat boligområde, frygter Aarhus Kommune.
Hvad kan man have imod to måneders gratis husleje, intet indskud og derefter en lejlighed på 48 kvm til 6.450 kr. om måneden?
Umiddelbart ikke så meget, men tilbuddet giver nu problemer for politikere og embedsmænd i Aarhus Kommune.