Nye containere til affald får snakken til at gå på Trøjborg
Politikere vil have set på, om fordelingen af rest- og madaffald er god nok. Kredsløb afviser, at der er noget galt.
Oplever I også, at de nye nedgravede containere er overfyldte, så ræk hænderne op.
Nogenlunde sådan lyder et opslag i Facebook-gruppen ”Livet på Trøjborg” fra byrådsmedlem Christian Baller (K) fra i fredags.
Reaktionen kommer bag på lokalpolitikeren.