»Aarhus er en fed studie- og kulturby med en masse unge mennesker, derfor vil jeg helst studere her«

Flere tusinde håbefulde ansøgere fik torsdag nat svar på, om de var blevet optaget på en uddannelse. De tre største uddannelsesinstitutioner i Aarhus har i år givet flere studerende grønt lys til at starte på et studie i forhold til sidste år.

En af dem, der fik grønt lys, er 22-årige Mikkel Tang Kaspersen.

Han fik en af de eftertragtede pladser på én af de uddannelser,

hvor studerende har fået afslag af VIA. Der er dog plads på helt samme uddannelse i Silkeborg, men de unge vælger lige så meget by som uddannelser, fortæller VIAs prorektor.

Mikkel Tang Kaspersen fik en glædelig besked torsdag nat. Han var blevet optaget på sit ønskestudie.

Han prøvede kræfter med ingeniøruddannelse i nogle måneder sidste år, men det var ikke noget for ham. Derfor har han siden oktober arbejdet på Katrinebjergskolen i Aarhus, både som lærervikar og pædagogmedhjælper, og her gjorde han en opdagelse.

»Jeg havde ikke troet, at jeg skulle læse til lærer, men jeg fik øjnene op for, at det er sjovt at arbejde med børn, og det er et job, som jeg kunne se mig selv i,« siger han.

Derfor havde han søgt ind på læreruddannelsen i Aarhus, hvor han netop er blevet optaget. Han er spændt på at starte og har planer om at uddanne sig i fagene matematik, historie og samfundsfag.

»Jeg vil gøre mit ypperste for at blive en lærer, som børnene glæder sig til at have time sammen med. Vi har alle nogle lærere, som vi husker særlig godt, fordi de var ekstra gode – sådan én vil jeg også være,« siger han.

Mikkel Tang Kaspersen opfordrer andre unge til at prøve jobbet af først, hvis man er i tvivl, om læreruddannelsen er noget for en.

»Jeg tror, at nogle vil blive overrasket over, hvordan det er, og måske får rykket deres forestilling om arbejdet som lærer, som er et vigtigt job. Det er på skolerne, at man som lærer er med til at forme børn og unge, som er landets fremtid, så der er brug for gode lærere,« siger han.

Ledige pladser på VIA

I år er 470 blevet optaget på læreruddannelsen på VIA i Aarhus, hvilket er fuldt optag. 533 havde uddannelsen som førsteprioritet, og dermed har skolen måtte afvise ansøgere. Til gengæld er der ledige pladser på uddannelsen i både Silkeborg, Skive, Nørre Nissum og Holstebro.

Det betyder, at et stort rekrutteringsarbejde nu går i gang for VIA, hvor der skal reklameres på Facebook, og optagelsesvejledere sidder klar og hjælper de studerende, der er nysgerrige på, om de kunne læse drømmeuddannelsen i en anden by, fortæller VIAs prorektor, Gitte Sommer Harrits.

»Det er et kæmpe arbejde – sidste år betød efteroptaget 200 flere studerende, så det er mange ekstra studerende,« fortæller hun.

Det er brogede tilbagemeldinger VIA får fra de studerende, i forhold til hvorfor de ikke søger uddannelser i andre byer end i populære Aarhus.

»Det definerende er, at de studerende lige så meget vælger by som uddannelse. For nogle studerende betyder byen så meget, at de hellere vil vælge en anden uddannelse i Aarhus end f.eks. at studere i Silkeborg,« siger Gitte Sommer Harrits og tilføjer:

»Vi arbejder hårdt på at få dem til at se, at man får en lige så god uddannelse i f.eks. Silkeborg«.

Mikkel Tang Kaspersen var ret sikker på, at han kom ind i Aarhus, og derfor havde han ikke søgt uddannelsen i andre byer, men havde historien været en anden, ville han vente et år og søge ind i Aarhus igen.

»Aarhus er en fed studie- og kulturby med en masse unge mennesker. Derfor vil jeg helst studere her,« fortæller han og tilføjer:

»Havde jeg haft et brændende ønske om at komme i gang med uddannelsen med det samme, kunne jeg godt have fundet på at læse i Silkeborg.«

Blandede følelser

Når prorektor Gitte Sommer Harrits kaster et overordnet blik på årets optagelsestal er det med »blandede følelser«.

Hun er glad for, at VIA er gået 10 pct. frem i optaget på sygeplejerskeuddannelsen og 11 pct. frem i antallet af ansøgere til alle VIAs uddannelser, men fordi der ikke kan optages flere studerende på de populære uddannelser i Aarhus eller de engelsksprogede i Horsens, går optagelsesprocenten kun frem med 1 pct.

»Jeg er glad for, at vi er gået frem i år og holder skindet på næsen sammenlignet med sidste år, som var ret katastrofalt,« siger hun.

I et bredere perspektiv er Gitte Sommer Harrits dog bekymret for, at kommunerne får svært ved at rekruttere medarbejdere, hvis de unge fortsætter med at fravælge uddannelser i de mindre byer. VIA ser hele tiden på, om der kan optages flere studerende i Aarhus, men de studerende på f.eks. læreruddannelsen skal alle have en praktikplads.

»Vi har især på læreruddannelsen rigtig vanskeligt ved at opdrive flere praktikpladser i Aarhus, derfor har vi også studerende, der skal køre rigtig langt, når de skal i praktik, og det er heller ikke særligt hensigtsmæssigt, så det er nogle svære balancer,« fortæller hun.

På VIA kan man fortsat søge ind på de 63 uddannelser, som har ledige pladser.

Sprog bekymrer universitetet

På Aarhus Universitet er der hos prorektor Berit Eika tilfredshed med en fremgang i optaget på 4 pct., da 7.383 har fået tilbudt en studieplads.

»Vi er godt tilfredse med optaget i år, og efter et dyk under corona har vi haft vækst i ansøgertal og kunne tilbyde flere pladser end sidste år. Som altid er uddannelser som psykologi, medicin, statskundskab og jura meget populære, og så har vi også de store uddannelser som erhvervsøkonomi og diplomingeniører,« siger hun.

På minussiden er der igen i år tilbagegang i optaget på sproguddannelserne på Aarhus Universitet, der siden 2019 har oplevet et fald på 33 pct. i optaget, og det bekymrer prorektor Berit Eika.

»Fransk har i mange år været nødlidende, og vi ser også, at tysk er gået tilbage. Samlet er der typisk tre færre optaget på hver sprogfag, og det bekymrer os, og det bekymrer gymnasierne, for det kan betyde mangel på sproglærere,« siger hun.

Interessen for sprog mangler dog ikke hos de studerende, for et særligt tilbud om gratis sprogkurser til alle studerende på Aarhus Universitet er meget populært.

»Vi haft en helt vanvittig succes med at udbyde gratis sprogkurser til studerende på andre uddannelser i et forløb, vi har fået penge til. Det er et område, hvor man måske kan stimulere interessen for sprog,« siger Berit Eika.

Universitetet har fortsat ledige pladser på 38 uddannelser, som kan søges frem til den 3. august.

Fremgang på akademiet

Erhvervsakademi Aarhus, der er den tredjestørste uddannelsesinstitution i Østjylland, kan også i år notere en fremgang i optaget på 4 pct.

På Erhvervsakademiet, der bl. a. udbyder to-fire-årige videregående uddannelser som markedsføringsøkonom, finansbachelor og datamatiker, er der i år tilbud om optagelse til 1.789 unge, og det er 96 flere nye studerende end sidste år.

Dertil skal lægges 477 unge, der allerede har fået en studieplads på en af akademiets halvandet-årige professionsbacheloruddannelser, også kaldet top-up-uddannelser, og dermed er det samlede optagelsestal på 2.266 nye studerende.

Blandt de nye tendenser er flere kvindelige ansøgere til it-uddannelser som it-arkitekt, datamatiker og it-teknolog, hvor 18 pct. af ansøgerne i år er kvinder.

21-årige Alberte Øgendahl Mortensen fra Silkeborg er skiftet til datamatiker efter to år på jurastudiet:

»Siden 8. klasse har jeg troet, at jeg skulle være jurist og karrierekvinde på et advokatkontor. Du har en idé om, hvad du vil. Så starter du på studiet, og så finder du ud af, at det slet ikke er det, du vil. It-faget rummer så mange muligheder, og med en datamatikeruddannelse kan jeg være færdig og klar til job et halvt år inden, jeg ville være færdig som jurist,« siger Alberte Øgendahl Mortensen i en omtale fra erhvervsakademiet.

Akademiet har fortsat ledige pladser på 16 uddannelser f.eks. miljøteknolog, fødevarebachelor og professionsbachelor i økonomi og it.