Aarhus Jazz Festival er i fuld sving – men hvor er kvinderne?
Saxofoner, guitarer og kontrabasser jazzer i denne uge Aarhus op. Men fire af fem artister på scenen er mænd. Den kunstneriske leder på Aarhus Jazz Festival kalder det for et »opmærksomhedspunkt«, at kvinderne er underrepræsenterede på festivalen.
Jazzen er for 35. sommer i træk flyttet ind i Aarhus til den årlige Aarhus Jazz Festival.
Scener byen over er fyldt med saxofoner, kontrabasser og klaverer. Bag instrumenterne står jazzmusikere, der indhyller byen i svingende toner. Musikerne bag instrumenterne har i fire af fem tilfælde i hvert fald én ting til fælles. De er mænd.