Northsides grønne madprogram er kommet for at blive
Da Northside i 2022 præsenterede sit grønne madprogram, affødte det negative reaktioner på sociale medier. I år er det gået helt anderledes.
»Jeg lægger pengene hos “Smukfest” i år, hvor musikprogrammet og udbuddet af mad er noget mere varieret end hos jer.«
»Ellers tak – det er jo ikke føde« og »Vi vil ha’ kød.«
Det er blot et lille udpluk af de mange kommentarer og reaktioner fra folk på sociale medier, da Northside i 2022 præsenterede sit plantebaserede og 100 pct. økologiske madprogram. I år har den aarhusianske festival gjort det samme, men reaktionerne har været helt anderledes.