Tiltalt i dødsulykke fra Grenaa har et omfattende synderegister
Den 31-årige mand, som stødte frontalt sammen med et tysk ægtepar ved Grenaa sidste sommer, har tidligere påført alvorlig skade til en anden efter at have kørt over for rødt med stoffer i blodet.
Han har domme for adskillige hastighedsovertrædelser, promillekørsler, besiddelse af euforiserende stoffer og for at køre uden kørekort.
Den 31-årige mand, som efter at have deltaget i Radio ABC Beach Party sidste sommer stødte frontalt sammen med et tysk ægtepar på Århusvej ved Grenaa, har et omfattende synderegister.
Det kom torsdag frem i Retten i Randers, hvor anklageren ligeledes løftede sløret for, at anklagemyndigheden går efter en hård dom.