AGF opruster med 43 mio. kr.: Dette får det af betydning
AGF står foran flere store projekter i den nærmeste fremtid. Et nyt stadion, et midlertidigt stadion og et nyt talentakademi er alt sammen på tegnebrættet, men hvad får indsprøjtningen på godt 43 mio. kr. af indflydelse på disse projekter? JP Aarhus spurgte hovedmændene.
Der er kommet ekstra kroner på kistebunden i AGF. Det står klart, efter at AGF A/S torsdag kunne meddele, at man efter en såkaldt rettet emission får tilført 43 mio. kr. i kapital fra en kreds af såvel nuværende som nye aarhusianske storaktionærer.