Fortsæt til indhold
Aarhus

Om lidt begynder måneder med stress. Alligevel har han ro i kroppen

Det kræver forberedelse, hvis AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye, skal blive klar til sommerens transfervindue. Der venter nogle pressede måneder, hvor mange spørgsmål stadig er ubesvarede.

Stig Inge Bjørnebye sidder en smule tilbagelænet i sofaen i klubhuset på Fredensvang i det sydlige Aarhus. Hans stemme er ru som et stykke norsk skifer banket ud med en knækket mejsel af en træt, gammel stenhugger.

Mens vi taler, er den rolig og afvæbnende, som om den lige er kommet hjem fra et spaophold.

Måske er det, fordi AGF, hvor Stig Inge Bjørnebye er sportschef, tidligere end forventet har opfyldt klubbens mål om spille med i Superligaens mesterskabsspil og nu ligger i en gunstig position til at indtage Superligaens tredjeplads og dermed kæmpe med om medaljer.

Men snart vil stemmens tone skifte fra rolig og afvæbnende til bestemt og viljefast, når en mere stressende periode begynder.

Artiklens emner
AGF