Der, hvor tidslinjens udslag rager op

Alle, der læser sig ned i en tidslinje over de seneste 25 år i Aarhus, vil hæfte sig ved bestemte ting. For ingen vil en tidslinje af den størrelse, som vi i dag bringer her i JP Aarhus, se ens ud, hvis de giver sig i kast med at lave en selv.

Det er vores natur som individer at prioritere i livet, i interesser og indtryk. Gudskelov. Noget vil være fælles historiske pejlemærker, andet vil for nogle have parentesens karakter, for andre udråbstegnets. 

Uanset hvad, er det på denne dag, hvor JP Aarhus fylder 25 år, min forhåbning og overbevisning, at redaktionen – hvor nogle af mine kollegaer faktisk kan sige, at de har været med fra dag ét – har været der, hver gang det virkelig gjaldt.

Jeg har ikke været med i alle årene, men min egen historik med JP Aarhus går faktisk næsten 15 år tilbage. Det var her, jeg gjorde mit første bekendtskab med det virkelige liv som journalist på en ægte redaktion, der skrev om og til engagerede, videbegærlige og kritiske læsere.

Det var her, jeg ankom som praktikant den 1. august 2008, og paradoksalt nok var min første tjans på Jyllands-Posten som digital reporter på jpaarhus.dk. Det skulle vise sig at være et mere markant forvarsel om fremtiden, end jeg nok selv forstod på det tidspunkt.

JP Aarhus var dengang 10 år gammel, og med Jens Kaiser som redaktør blev jeg skolet i »Det er FANDEME en god historie!« og »Hva’ er op’ i tiiijen?«. Jeg blev udlært i at fortælle en historie. I at sætte eller gribe de store dagsordener og gøre dem nærværende og relevante for læserne.

Om noget skal et lokalt medie som JP Aarhus kunne netop det. Det nære kommer gerne lidt tættere på i lokalsprøjten end på landsdækkende tv. Og jeg vil i al beskedenhed påstå, at JP Aarhus og diverse redaktører og reportere gennem de seneste 25 år har formået at holde den fane højt.

JP Aarhus skrev om havnefronten og bassinfyldninger i sit første leveår og gør det endnu, hvor udvidelsen af Aarhus Havn netop er vedtaget. JP Aarhus har fortalt om erhvervssucceser, butikker, kultur og restauranter så langt tilbage, som arkivet går. 

AGF er fulgt tæt, og det samme er politikernes færden på rådhuset under fire forskellige borgmestre. Og alskens kriminalsager fra bilbomben ved Hotel Atlantic over rocker- og bandeopgør til strømmen af fremmedkrigere til Syrien og tragiske trafikdrab. Jeg ved det, for jeg har selv været med til at dække flere sager i sidstnævnte kategori.

Det er derfor, jeg indledte, hvor jeg gjorde: med tidslinjen og de store individuelle udslag.

Det mest markante af dem alle for mig har sit udspring den 31. oktober 2007. Om aftenen på den dato kørte en 25-årig mand med alkohol og narkotika i blodet over for rødt i krydset mellem Ringvejen og Silkeborgvej. Med høj fart torpederede han en knallertskole, og den 15-årige Mark Hansen blev ramt og dræbt på stedet. 

Efter ulykken stak vanvidsbilisten af. Ja, det begreb fandtes vist også dengang, omend måske ikke i juridisk forstand.

Jeg var som praktikant i 2008 med til at dække sagen i retten. Jeg var med til at interviewe Mark Hansens mor. Og da vanvidsbilistens mor ringede ind til redaktionen for at dele sin beretning – den anden mors beretning – sendte redaktør Jens Kaiser mig ind på Raadhuus Kaféen for at interviewe hende.

Det var sådan en oplevelse, som kryber helt ind under huden. Måske er ”kryber” ikke det rigtige ord, for man kryber ikke ret hurtigt, vel? Den sag glemmer jeg aldrig, og den satte sig i mig fra første øjeblik.

Gennem 25 års Aarhus-historier har tusinder af sager og begivenheder sat sig aftryk i byens borgere på godt og ondt. Politiske landvindinger er gjort, og borgmesterkæden har skiftet indehaver tre gange.

Fritlægningen af åen er realiseret, hvilket må siges at være en uomtvistelig sejr for Aarhus, aarhusianerne og alle andre, der lægger vejen forbi byen. 

Markante bygningsværker er blevet til: Fra Aros med regnbuen på taget til Moesgaard Museum med kælkebakke samme sted om vinteren. Fra Dokk1 til Lighthouse. Aarhus Ø er blevet til, og arbejdet med at omdanne Gellerup har sat tydelige spor. Å er blevet til Aa, og antallet af aarhusianerne er øget med 80.000.

JP Aarhus har været med til det hele. Engang med det altoverskyggende fokus på det printede tillæg; avisen i avisen. I dag med et lige så stort fokus på den digitale omstilling og publicering på alskens digitale platforme.

Ja, jeg begyndte min karriere på Jyllands-Posten som digital reporter på jpaarhus.dk. Nu er jeg redaktør for et medie, der er lige så digitalt, som det er trykt. Men når alt kommer til alt, handler det jo om journalistikken. Den kritiske og undersøgende. Den inspirerende og nysgerrige. Den altid vedkommende, ordentlige, væsentlige og relevante.

I 25 år har JP Aarhus været der, når en ”fandens god” historie viste sig. Det skal JP Aarhus også være de næste 25 år. Uanset hvilke udslag tidslinjen har i vente.