Katrinebjergskolen udbygges og moderniseres

For 80 mio. kr. skal skolen i Aarhus N give plads til stadig flere elever.

Artiklens øverste billede
Elevtallet er stigende på Katrinebjergskolen, der nu skal have mere plads. Arkivfoto: Emil Ryge Christoffersen

På Katrinebjergskolen i Aarhus N har man for få undervisningslokaler til eleverne. Og i løbet af de kommende år forventes det, at elevtallet vil stige endnu mere, og derfor skal skolen nu udbygges. De eksisterende undervisningslokaler og fællesrum skal i samme ombæring moderniseres, så blandt andet skolens indeklima forbedres. Det fortæller en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Katrinebjergskolen har i øjeblikket 34 undervisningslokaler til 37 klasser. Foruden 20 almindelige klasser har skolen fire specialklasser og 13 såkaldte Nest-klasser, hvor børn med og uden behov for specialpædagogisk støtte er en del af det samme klassefællesskab. I løbet af de kommende fem år er det forventningen, at antallet af klasser på Katrinebjergskolen vil stige til 45 klasser, faldende til 42 klasser om 10 år.

For at sikre at Katrinebjergskolen i fremtiden har tilstrækkelig lokalekapacitet, har Magistraten mandag godkendt en anlægsbevilling på 80 mio. kroner, så Børn og Unge kan igangsætte en omfattende ud- og ombygning af skolen. 

Der etableres således en ny tilbygning, hvor skolens 7.-9. klasser skal samles, ligesom der blandt andet bygges fire nye faglokaler samt nye skoletoiletter og garderobefaciliteter.

»Området omkring Katrinebjergskolen er i stor udvikling, og skolen har oplevet fremgang i elevtallet og vil fortsat gøre det i løbet af de kommende år. Det har presset skolen, og jeg er derfor glad for, at vi nu kan få sat gang i en helt nødvendig udbygning af Katrinebjergskolen, så skolen fortsat kan tilbyde god og varieret undervisning af alle elever,« siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom i pressemeddelelsen.

Samtidig med udbygningen er det planen, at de eksisterende undervisningslokaler og fællesområder på skolen skal ombygges og moderniseres, så det samlede undervisningsareal udvides, og faciliteterne lever op til tidssvarende standarder for indeklima, trivsel, pædagogik og undervisning. Ud- og ombygningen skal ligeledes sikre den fortsatte implementering af Nest-klasser, som har været en del af Katrinebjergskolen siden 2016. 

Selve ud- og ombygningen skal ske i etaper, så det er til mindst mulig gene for eleverne og medarbejderne. Det tilstræbes, at tilbygningen udføres først, så det er muligt at ”genhuse” eleverne i den nye bygning, mens den eksisterende moderniseres. 

Projektet forventes at stå færdig i 2025.

Indstillingen om ud- og ombygningen af Katrinebjergskolen forventes behandlet i Aarhus Byråd den 18. januar.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.