Når et nyt år spilles ind, skal der være champagne i musikken

Nytårskoncerten er en tradition, og der skal ikke røres alt for meget ved den.

Så H.C. Lumbyes ”Champagnegalop” skal være en del af programmet, ligesom ”Radetzky March” og andre af Strauss-familiens muntre toner skal. Til gengæld kvitterer publikum med at købe billetter i stor stil. Også i Aarhus.

»Vi har solgt over 4.000 billetter til nytårskoncerten ”Nytår i Wien og Budapest” her i januar. Det er på niveau med, hvad vi solgte til nytårskoncerterne i 2020, det sidste normale år inden corona,« fortæller musikchef Jesper Nordin, Aarhus Symfoniorkester.

»Det er de færreste koncerter, vi kan sælge så mange billetter til. Derfor er nytårskoncerten vigtig – den er virkelig populær og er en af de stærkeste traditioner og det mest traditionsbundne af alt inden for vores branche. I år har vi med vilje lavet et traditionelt wienerprogram, fordi vi var sikre på, at når vi kom tilbage efter coronaårene, ville det være rart at lande i noget trygt og velkendt. Der er altid en skøn opbakning og stemning i salen til disse koncerter.«

Symfoniorkesteret indleder sit virke i det nye år med koncerterne, som spiller fra den 4.-10. januar med en afstikker til Kulturhuset Skanderborg den 5. januar.

Klassiske wienervalse

Musikken i programmet beskrives som »klassiske wienervalse, festlige operettetoner og livlige ungarske danse« i »klangen, som vi kender og elsker den fra nytårskoncerten i Wien«.

»Vi holder fast i nogle traditionelle dele og skammer os ikke over, at der er en tilbagevendende tradition, som man kan regne med, og inden for de rammer kan vi så prøve nogle ting,« siger Jesper Nordin.

»Nytårskoncerten i 2022 blev aflyst pga. coronarestriktioner, men der havde vi et tema om dans med, og det kommer så igen næste år.«

Han genopfrisker historien, om dengang symfoniorkesteret i 2017 – før hans tid som musikchef – prøvede noget, der ikke var inden for den sædvanlige ramme. Det havde engageret forfatteren Knud Romer til Johann Strauss’ populære »Flagermusen« fra 1874. Forfatteren skulle optræde i talerollen som den alkoholiserede fængselsbetjent Frosch og fik carte blanche til at komme med kritiske fuldemandsopsange til publikum. Det blev opsange, der rummede såvel Romer’sk satire som skældud over besparelser på kulturen. Det faldt ikke i god jord.

Boblende musik

»Det blev modtaget med en udtalt skepsis. Nogle reagerede meget voldsomt, for det var ikke det, de ville høre til en nytårskoncert,« siger Jesper Nordin.

»Publikum vil gerne have, at der er nogle ting, der er på en helt bestemt måde, og så vil det grundlæggende bare gerne have en fejring af det nye år på en aften, hvor man så ikke behøver bekymre sig om alt muligt andet. Der skal være denne festlige stemning, der skal simpelthen være champagne i musikken. Den må ikke blive for langhåret eller tragisk. Det skal være de positive forhåbninger, der skal dominere aftenen, og det er egentlig meget dejligt, uden at man af den grund er blind over for det, der foregår i verdenen udenfor.«

Det er den tidligere chef for Den Jyske Opera Giordano Bellincampi, der dirigerer nytårskoncerterne, mens Jesper Nordin er konferencier, og sopranen Susanne Elmark synger operettearier af bl.a. Strauss, Kálmán og Lehar.

»Så jeg skal lige se, om jeg kan nå at lære lidt ungarsk, men ellers er det mit job at gejle publikum op og få løftet stemningen,« siger Jesper Nordin.