Årets sidste ligakamp for Skanderborg Aarhus er imod formstærke KIF Kolding
Lørdag gælder det sidste opgør i ligaen i 2022 for Skanderborg Aarhus Håndbold. Her tager truppen imod formstærke KIF Kolding på hjemmebane.
Sluttede håndboldligaen lørdag, ville kampen være altafgørende for Skanderborg Aarhus. Det er heldigvis ikke tilfældet, og derfor er holdet stadig med i topotte. Men med kun to point ned til niendepladsen er det tid til at få nogle vigtige point ind på kontoen. Og det er mod et Kolding-mandskab, der virkelig har vist gode takter i de seneste kampe.