Fortsæt til indhold
Aarhus

Antenneforening har lukket sig om sig selv og blødt medlemmer

Under den nuværende formand er informationerne fra Antenneforeningen Aarhus blevet mere sparsomme, og adgangen til generalforsamlingen er blevet mindre ligetil. Foreningen er blevet til en kommerciel forretning, lyder formandens forklaring.

På Antenneforeningen Aarhus’ hjemmeside findes et to år gammelt dokument, hvori foreningen har nedfældet et slags motto: »I medlemmernes tjeneste«.

Det står fremhævet med kursiv og indkapslet af anførselstegn, hvorefter det slås fast, at antenneforeningens formål er at »sikre medlemmernes medbestemmelse og indflydelse«.

Men ved hjælp af Google-søgninger har JP Aarhus fundet frem til en række mødereferater, som i dag er forsvundet fra foreningens egen hjemmeside. Og de fortæller en anden historie.