Østjysk frivillig-bank har hjulpet ved rekordmange events
Mere end 150 events- og kulturarrangementer i Aarhusregionen er i år blevet afholdt med hjælp fra frivillige hænder.
Medlemmerne af den østjyske frivilligbank Rethinker har i år løst opgaver ved mere end 150 events og kulturarrangementer i Aarhusregionen. Ikke siden kulturhovedstadsprojektet i 2017 har Rethinker aktiveret så mange frivillige, fortæller frivillighedschef i Visit Aarhus Ulla Svenningsen Lund.