Partier vil lokke ældre medarbejdere til at blive lidt længere
Der er behov for en systematisk indsats, hvis Aarhus Kommune vil fastholde erfarne, ældre medarbejdere, mener den borgerlige fløj i byrådet.
»Du kan gå på pension, som det passer dig, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.«
Sådan kunne en omskrivning af dagligvarekæden Faktas tidligere slogan lyde for det forslag, som den borgerlige fløj i Aarhus Byråd har sat på dagsordenen for onsdagens byrådsmøde.