Nedtælling til liv i Danmarks højeste hus
De fleste lejligheder er solgt, og indflytningen nærmer sig i Lighthouse-tårnet. Toppen af tårnet er endnu ikke klar til åbning, for udviklerne skal først finde en model, som giver de tusindvis af gæster en god oplevelse.
»Arh for F…, elevatoren er i stykker. Vi må tage trapperne.«
Der er god værkstedshumor fra starten af dagens tur. Den med elevatoren er heldigvis løgn og efter 30 sekunders optur, der giver godt med prop i ørerne, er vi på toppen af Lighthouse-tårnet, 142 meter oppe på Aarhus Ø.
Og her er der sket meget siden sidst.