- For abonnenter
10.500 løbere indtog Aarhus' gader til løbefest: »Det betyder alt, at der står så mange og hepper«
Aarhus midtby blev søndag indtaget af 10.500 løbere og op mod 40.000 tilskuere i anledning af Aarhus City Halvmarathon, der var tilbage for fulde drøn efter to års coronapause.
»Vi ses! God tur! Hej hej!«
58-årige Janne Nielsen stod helt oppe ved metalhegnet og vinkede sin mand afsted med et dannebrogsflag. Sammen med datteren og svigersønnen, Winnie og Kim Nielsen, var hun stillet op ved rådhuset for heppe på en række velkendte ansigter.
Ligesom godt 10.000 andre løbere havde de sat sig for at bruge søndag formiddag på at tilbagelægge godt 21 kilometer til dette års Aarhus City Halvmarathon.