Skal Aarhus Kommune lade borgere stille forslag til byrådet?

Det kan virke svært og uoverskueligt at finde vej gennem systemet og ind i byrådssalen, hvis man har et forslag, man ønsker det debatteret. Først skal man finde de rigtige embedsmænd eller politikere, og bagefter skal disse overbevises om, at ens forslag er værd at gå videre med.

Derfor foreslog SF og Venstre for godt et år siden at gøre det samme, som hver fjerde danske kommune allerede gør – nemlig at indføre borgerforslag, hvor borgere kan fremsætte et forslag og samle støtte dertil via en hjemmeside.

Det forslag har nu også været en tur gennem systemet, og onsdag tages emnet igen op i byrådssalen. Denne gang med en indstilling fra Borgmesterens Afdeling.

Det indstilles, »at Aarhus Kommune ikke går videre med borgerforslag. I stedet afholdes en temadrøftelse i byrådet om, hvordan man ønsker at arbejde med borgerinddragelse og borgersamarbejde i den nuværende byrådsperiode,« skriver Borgmesterens Afdeling i indstillingen.

Børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF) var blandt afsenderne af forslaget i 2021. Han håber fortsat, at der er opbakning til at indføre borgerforslag i kommunen:

»Vi stillede forslaget for godt et års tid siden, fordi vi synes, der er brug for, at aarhusianerne nemmere kan komme til orde og sætte ting på dagsordenen. Der er sommetider meget høj fart på i de politiske partier, og der er ikke så mange medlemmer som i gamle dage. Vi tror på, at borgerforslag kan være med til at få flere gode idéer frem og måske endda få flere til at engagere sig i det lokale demokrati,« siger Thomas Medom.

For få forslag lykkes

Borgerforslag er en ordning, som man kender fra f.eks. Folketinget og flere kommuner, heriblandt Odder Kommune.

Kommunernes ordninger ligner den nationale ordning, hvor 50.000 stemmer sikrer, at Folketinget skal debattere et borgerforslag. Nedskaleret til Aarhus’ indbyggertal skal et borgerforslag behandles i byrådet, hvis det opnår 3.000 støtter på under 180 dage.

Erfaringerne fra andre kommuner viser dog, at det er meget få borgerforslag, som lykkes med at opnå nok underskrifter til, at de kan blive byrådsbehandlet, og herefter kun yderst få borgerforslag, som ender med at blive vedtaget. Ifølge en rundspørge foretaget af Altinget i 2019 havde 26 kommuner sammenlagt behandlet 48 borgerforslag, hvoraf blot to var blevet vedtaget.

Og det er netop denne viden, som Borgmesterens Afdeling lægger til grund for sin indstilling til SF og Venstres forslag:

»Det er således et opmærksomhedspunkt, hvorvidt borgerforslag har den ønskede demokratiske effekt, og om borgerforslag er det rette værktøj til at understøtte dialogen mellem borger og kommune.«

Thomas Medom mener ikke, at det kun handler om, hvorvidt forslagene vedtages, men også om at rejse nogle debatter, der ellers ikke vil nå hele vejen til byrådssalen.

»En del borgerforslag bliver ikke vedtaget, men nogen gør – og det er nogle meget vigtige forslag, der bliver til virkelighed. Men jeg er også overbevist om, at borgerforslag har andre formål end de forslag, der bliver vedtaget. Det styrker det lokale demokrati, at der er flere kanaler til at rejse debatter, der ellers aldrig var trængt i gennem til byrådet,« siger rådmanden.

Han fremhæver som eksempel et nationalt borgerforslag om at bevare behandling af kræftsyge børn i Aarhus, der blev vedtaget i 2021.

I stedet for at indføre borgerforslag forslår Borgmesterens Afdeling at afholde en temadrøftelse for bedre borgerinddragelse i september. Men det er ikke nok, mener Thomas Medom:

»Jeg synes stadig, at borgerforslag er en god idé og en tiltrængt ekstra kanal. Det betyder ikke, at andre gode forslag er udelukkede, men så længe det bare er et procesforslag til flere møder, synes jeg ikke, det kan stå alene som alternativ.«