Fortsæt til indhold
Aarhus

Royal Run er tilbage: Sådan påvirker det trafikken

Aarhus er tilbage som værtsby for Royal Run 2. pinsedag, hvor Mindeparken danner ramme om start- og målområdet. Det betyder, at større områder af midtbyen vil være afspærret for biler.

emse

Det er igen blevet tid til Royal Run, hvor over 90.000 deltagere i år trækker i løbetøjet på de tre løberuter.

I den anledning vil større dele af midtbyen være lukket af mellem kl. 10 og 15. Det drejer sig bl.a. om Latinerkvarteret, Strøget, Frederiksbjerg omkring Jægergårdsgade.

Ruten går fra Mindeparken langs Strandvejen, Jægergårdsgade til Latinerkvarteret, tilbage langs Strøget, forbi Banegården til Ingerslevs Boulevard og tilbage til Mindeparken.

Trafikken omkring ruten og Mindeparken vil være begrænset i noget omfang. Derfor opfordrer arrangørerne bag Royal Run til at tage cyklen eller går for at komme hen til Mindeparken.

På cykel

Der vil være cykelparkering flere steder omkring Mindeparken, hvor kan du se her. Det er ikke muligt at parkere sin cykel i Mindeparken. Parkerede cykler vil blive fjernet.

I bil

Ved ankomst i bil er der mulighed for at parkere på parkeringspladsen ved Ceres Park på den nordlige del af Kongevejen (kun adgang via Skovbrynet) samt på travbanen (kun adgang fra sydvestlig retning af Carl Nielsens vej; parkering på travbanen koster 30 kr. for hele dagen, hvilket går til Jysk Væddeløbsbane).

Handicapparkering

Der vil være handicapparkering på den nordlige del af Kongevejen, tættest på rundkørslen.

Offentlig transport

Letbanen kører normalt. Bustrafikken i området omlægges i forbindelse med løbet. På midttrafik.dk vil der være information om, hvilke busser der kører hvornår.

Kilde: Royal Run