Østjyllands Politi giver råd til at undgå fælderne på nettet
Svindel på nettet er hverdag, men der er meget, man selv kan gøre for at undgå det. Det er temaet for et møde.
Opkald fra bankmedarbejdere, der beder om ID-oplysninger, sælgere af bitcoin og alt for gode tilbud på varer på it-sider. Måderne at forsøge it-svindel er mange og udspekulerede.
På et møde onsdag den 4. maj i Rådhushallen vil Østjyllands Politi i samarbejde med Aarhus Kommune derfor sætte fokus på sikker færdsel på¨internettet.
På mødet vil politiet blandt andet give eksempler på, hvordan man kan se forskel på sikre og usikre hjemmesider, ideer til gode kodeord, fortælle om svindel med bitcoins og andre eksempler fra virkelige sager hos politiet.
»Vi lever i en digital tidsalder, hvor den teknologiske udvikling rummer utallige muligheder, som vi skal tage til os. Derfor skal vi også hjælpe dem, der ikke er digitalt indfødte. Hvis flere ældre bliver bedre til at gennemskue svindlernes virkemidler og beskytte sig mod dem, så er vi kommet rigtig langt,« siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde.
Mødet er arrangeret af Aarhus Kommunes Ældreråd i samarbejde med Internet Week Denmark Festival 2022, der ligeledes arrangeres af Aarhus Kommune.
»Vi skal ikke være it-forskrækkede, men vi skal selvfølgelig kende fælderne og være påpasselige, derfor har vi valgt at lave dette arrangement, hvor vi kan gode råd og konkrete værktøjer med hjem,« siger Ældrerådets formand, Jan Radzewicz, der oplyser, at oplægget primært henvender sig til byens ældre borgere.
Arrangementet foregår i Rådhushallen kl. 14:00 -16:00.
Deltagelse er gratis, men hos Aarhus Kommunes beder man interesserede om at tilmelde sig vis kommunens hjemmeside, der findes her