80 mand knokler for at blive klar til fredag: Tina Dickow skal indvi ny udendørs scene
Aarhus får nu et nyt udendørs spillested, som er dimensioneret til at kunne håndtere store, internationale produktioner.
Alle forlystelser står stille, men aktiviteten i Tivoli Friheden er hektisk.
I den nye runde scenebygning arbejder håndværkere på alle etager. Uden på scenen hænger en mand i en sele og installerer lysdioder i en lysskærm. Et asfaltsjak anlægger stier. Sprinklere vander det grønne græstæppe, som netop er blevet rullet på.
Der er tydeligvis meget at gøre endnu, inden Tina Dickow fredag kl. 20 kan indtage scenen, men direktør Henrik Ragborg Olesen er fortrøstningsfuld.