For andet år i træk skal letbanedirektør levere redegørelse for »uholdbar situation«
Tilbagevendende aflysninger af letbanen har i et vist omfang undergravet kundernes tillid til letbanen, konstaterer Midttrafik. Aarhus Letbane vil etablere internationalt samarbejde for at finde løsning på særligt problem.
Kundernes tillid til letbanen er »i et vist omfang undergravet«. Så skarpt formuleres det i dagsordenen til seneste møde i Midttrafiks bestyrelse.
Årsagen er de tilbagevendende aflysninger pga. is på køreledningerne på især strækningen til Djursland. På den baggrund er Aarhus Letbane for andet år i træk blevet bedt om at redegøre for problemerne og de mulige løsninger.
»Denne situation er ikke holdbar. Den giver anledning til passager- og indtægtstab, udgifter til erstatningskørsel og generelt manglende tillid til letbanen uanset den høje pålidelighed på øvrige strækninger,« står der, og planchef i Midttrafik Henrik Vestergaard uddyber: