500 nyttejob skal hjælpe aarhusianere i arbejde

Der er Tommy på 46 år. Født og opvokset i Danmark, men har boet i Marokko i en længere periode og er marokkansk gift. Han har et barn på 17 år og en kort erhvervsuddannelse, men har ikke arbejdet de sidste fire år pga. helbredet. Han har fået amputeret det ene ben pga. aggressive bakterier i det, og det har haft hårde psykiske følgevirkninger.

Der er også Amira på 42 år. Hun er statsløs palæstinenser fra Syrien, og hendes opvækst var præget af fysisk vold og krig i landet. Hun kom til Danmark i 2008, er gift og har seks børn, hvoraf to er er involverede i kriminalitet og to lider af psykisk sygdom. Amiras ægtefælle har voldsomme psykiske problemer og er på førtidspension. Hun har haft begrænset skolegang i Syrien og har ingen arbejdserfaring fra hjemlandet. Hun taler lidt dansk, men kan ikke læse eller skrive særlig godt.

Sådan lyder to af kommunens anonymiserede eksempler på aarhusianere, der ventes at nyde godt af en nyttejobindsats, som Aarhus Byråd vedtog onsdag.

Beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S) var begejstret for, at alle partier på nær Nye Borgerlige bakkede op om indsatsen, som betyder, at der over en toårig periode bliver oprettet i alt 500 nyttejob.

»Det er ret stærkt. Vi stiller skarpe krav om, at folk skal arbejde i det omfang, de kan, fordi vi tror på, at det er sundt. Samtidig investerer vi i borgerne. Vi tror på dem,« sagde han.

10 mio. kr. afsat

Forslaget udspringer af, at regeringen sidste år vedtog en 37-timers arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov, som samtidig modtager offentlig forsørgelse. Aarhus Byråd besluttede i budgetforliget for 2022 at investere 10 mio. kr. i at intensivere arbejdet med at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for de mere udsatte grupper, herunder flygtninge og indvandrere.

Halvdelen af de 500 nyttejob skal skabes i det private erhvervsliv, mens resten skal skabes i kommunalt regi.

»Vi ved ikke, om vi kan nå 500 job, men vi skal nå så langt som muligt. Alle kan bidrage med noget, og det forventer vi, man gør. De nødvendige rammer for at bidrage er forskellige, og det er det, vi tager fat på her. Det bliver afgørende med et tæt samarbejde med arbejdsgiverne,« sagde Mette Skautrup (K).

Modellen for nyttejob i Aarhus vil tage udgangspunkt i tre indsatser. Den første bliver en intensiveret indsats for borgere, som i dag er i beskæftigelse og som kan blive selvforsørgende med få ekstra timer. Dernæst vil kommunen oprette flere IGU-forløb, der kombinerer undervisning med fokus på bestemte brancher og lønnet praktik. Til sidst skal de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, tilbydes et jobpakkeforløb.

Laver vi træk i ydelser?

Ca. 1.550 borgere i alderen 18-67 år er omfattet at nytteindsatsen. Af dem er 57 pct. kvinder og 43 pct. mænd. Personer med indvandrerbaggrund udgør 96 pct. af målgruppen. Tre pct. er efterkommere og én pct. har dansk oprindelse.

SF’s Jan Ravn Christensen fremhævede, at det var vigtigt at følge både, hvordan det gik med beskæftigelsen og de sociale afledte effekter.

»Hvis det her var en ren beskæftigelsesindsats, var den alt for dyr. Det er meget interessant, hvad dette arbejde fører med sig på længere sigt. Det kan f.eks. være, at beskæftigelse i bare én måned, kan øge mulighed for at komme i beskæftigelse igen,« sagde han.

Venstre støttede også nyttejobindsatsen, men med bemærkninger.

»Vi havde gerne set en mere ambitiøs plan med flere nyttejob. Det her er en bred indsats, som rammer hele familier og børn, som ser, at far og mor går på arbejde. Ydermere ville vi gerne have haft løbende opfølgninger på, hvor langt vi var kommet. Ligesom vi også gerne ville gerne følge, hvor mange af borgerne, der ikke følger anvisningen om nyttejob, og om vi så laver træk i ydelsen,« sagde Gert Bjerregaard (V).