En ny rådmand banker på: Næsten alle kan og skal bidrage med et eller andet

Flere aarhusianere skal have en fod – for nogles vedkommende måske en ganske lille fod – ind på arbejdsmarkedet.

Anders Winnerskjold (S) gentager budskabet, uanset om han taler om udsatte borgere, folk med handicap eller personer med anden etnisk baggrund. Det indkapsler en stor del af de visioner, den 29-årige socialdemokrat har som ny rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

»Jeg er af den overbevisning, at næsten alle kan bidrage med et eller andet. Det giver stolthed og værdighed, og så er det helt vildt vigtigt, at alle bidrager. Der er rettigheder i velfærdssamfundet, men det kommer med pligter. Det er helt okay med mig, at nogle ikke kan varetage et normalt arbejde på 37 timer, men man skal lave noget. Er man ung med en svær psykisk lidelse, så er det helt okay at bidrage med måske et par dage eller nogle timer om ugen et sted, hvor det giver mening,« siger Anders Winnerskjold, der mener, at kommunens jobforvaltning kan blive bedre til at finde frem til de mere skæve job.

Den tidligere politiske ordfører overtager rådmandsposten i en tid med gode beskæftigelsestal i Aarhus. Siden 2016 er andelen af borgere på kommunal forsørgelse som førtidspension, kontanthjælp og dagpenge faldet fra 16,6 pct. til 14,9 pct i juni 2021.

Men selv om de sidste i arbejdsløshedskøen formentlig også er de mest udfordrede borgere længst fra arbejdsmarkedet, er »kilden ikke udtømt«, mener Anders Winnerskjold:

»Der er folk, som ikke kan eller skal arbejde, og de skal have den rette ydelse. Men jeg er af den overbevisning, at det er sundt at stille krav, og at vi kan blive bedre til det. Så skal vi finde ud af hvilke krav, så vi kan hjælpe langtidsledige, borgere med handicap, med psykiske lidelser og borgere med ikke vestlig baggrund, som har en lidt kedelig jobstatistik.«

Vi skal turde stille krav

Anders Winnerskjold tiltrådte sin stilling den 1. januar og ønsker ikke at komme med store, konkrete udmeldinger, før han har dykket mere ned i sit nye arbejdsområde. Men i forsøget på at få langtidsledige aarhusianere med anden etnisk baggrund i job fremhæver han et projekt som ”Opgang til opgang”. Det er en fremskudt jobindsats med base i Gellerupparken, der hjælper beboere med at tage hånd om de udfordringer, der ligger til hinder for et arbejde. Der kan blive sat sociale indsatser i værk, taget hånd om sundhedsproblemer eller sikret pasning til børn.

»Der er nogle af de ikkevestlige indvandrere, som har komplekse udfordringer. Så jeg bilder mig ikke ind, at der er et quickfix. Men det er vigtigt at udbrede de positive projekter og erfaringer. Og igen skal vi turde at stille krav om, at hvis man får en ydelse, skal man bidrage på den måde, man kan,« siger Anders Winnerskjold.

For rådmanden handler beskæftigelse og integration også om byens børn. Den danske velfærdsidé om, at alle bliver født med lige muligheder i Danmark, er kun teoretisk, mener han, og pointerer, at børn, der vokser op i familier med vold, misbrug eller forældre, der ikke evner rollen, har markant ringere chancer end de øvrige børn, de går i skole med.

»Jeg bor i Åbyhøj, og børn på min vej har bedre muligheder end mange børn født under en kilometer derfra i Gellerupparken. Det er i virkeligheden den del af den socialdemokratiske drøm, vi ikke er lykkedes med,« siger Anders Winnerskjold.

Overgreb og manglende pleje

Hans politiske opstigning er gået hurtigt. Først blev et kanonvalg i 2017 med 2.721 personlige stemmer vekslet til posten som politisk ordfører for Socialdemokratiet. Efter valget i november blev 4.861 personlige stemmer vekslet til hans første politiske fuldtidsjob som rådmand.

Tiden op til jobstart har han bl.a. brugt på at besøge bosteder for folk med handicap som Kilebo og Elev Hus 5. Begge steder har under den forrige byrådsperiode huseret i medierne med historier om overgreb og mangelfuld pleje af beboerne.

Anders Winnerskjold har fulgt området tæt fra sidelinjen som en del af byrådet og erkender, at der findes bosteder, hvor kommunen ikke er lykkedes med at løfte velfærdsopgaven.

»Det er også svært og hårdt for et område at være så meget i konflikt hele tiden. Når du eller andre skriver en kritisk historie, som i øvrigt er helt fair, så betyder det, at ansøgningerne fra pædagoger stopper med at komme ind,« siger rådmanden, med henvisning til at det er vanskeligt at rekruttere specialpædagoger til området:

»Det bliver en ond cirkel. Jeg tror, der er et stort behov for at klæde medarbejderne bedre på til opgaven. Vi skal sikre de rigtige kompetencer, at medarbejderne får tilstrækkelig støtte, vi skal have flere faglærte medarbejdere og opkvalificere de ufaglærte.«

Pulsen på velfærd

Anders Winnerskjold pointerer også, at handicapområdet er økonomisk presset, og at området på trods af flere økonomiske indsprøjtninger ved budgetforhandlinger har brugt 135 mio. kr. mere end budgetteret det seneste år.

»Man kan undre sig over de mange forventninger, Folketinget har til, hvad vi skal løse i kommunerne, uden der følger penge med. Når det er sagt, er vi nødt til at fokusere på, hvad vi selv kan gøre. En af de store opgaver, der venter, er at præsentere et serviceniveau for socialområdet. Penge er en del af løsningen, men ikke den eneste, og vi er nødt til at samarbejde politisk, med brugerforeninger og med handicaporganisationer for at finde den rigtige vej,« siger han.

Til sidst kommer vi til et emne, der for Anders Winnerskjold sammen med de andre arbejdsområder i Sociale Forhold og Beskæftigelse er med til at tage pulsen på velfærdssamfundet og socialdemokratiske kerneværdier. De allermest udsatte, de hjemløse.

Anders Winnerskjold undrer sig over, at der overhovedet findes hjemløshed i så velstående et samfund som det danske. Det skal bekæmpes, og så er vi tilbage til begyndelsen af denne artikel, fordi en vej til tag over hovedet og et mere stabilt liv kan ifølge rådmanden gå gennem beskæftigelse.

»Nogle hjemløse har mistet alle relationer og mangler værdighed. Noget af den kan man få igen med meningsfuld beskæftigelse som f.eks. at sælge Hus Forbi, være sydhavsnspedel eller samle pant hos virksomheder. Der er samarbejdet med civilsamfund vigtigt, fordi kommunens kasser ikke altid er de bedste til at løse den udfordring,« mener Anders Winnerskjold.