Fortsæt til indhold
Aarhus

Nyt Bispetorv: Kongelig statue ønskes omplaceret, og historisk mur nedrevet

Direktør i Aarhus City Forening Claus Bech har store planer for et kommende Bispetorv. Han vil nedrive sandstensmuren og omplacere statuen af Christian X. Stadsarkivar er ikke afvisende over for forslaget.

Sandstensmuren skal fjernes og den ikoniske rytterstatue af Christian X omplaceres. Ja, faktisk skal hele Bispetorvet i det centrale Aarhus redefineres – i hvert fald hvis det stod til Claus Bech, direktør i foreningen Aarhus City.

»Jeg synes, at vi skal højne ambitionsniveauet en anelse. Hvad er muligt, hvis vi hvisker tavlen helt ren? Sommetider er det godt, at have et stykke rent papir, hvis der skal tegnes nye streger,« siger Claus Bech.

Hvilken historie skal prioriteres? Det vil jeg gerne udfordre.
Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

Han mener ikke, at Bispetorvet bliver brugt efter hensigten. Og det syn bakkes op af Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

»Jeg synes, at vi har et Bispetorv, der ligger øde hen, og som ikke er indrettet til fordel for borgerne. Bispetorvet er mislykkes og er en gabende tom plads. Visionen og drømmen om et andet Bispetorv deler jeg,« siger Bünyamin Simsek.

Han har tidligere forelagt Aarhus Kommune en plan kaldet ”Fra kirke til kirke”, som er en helhedsplan for Store Torv, Lille Torv, Bispetorvet og Klostertorv ved Vor Frue Kirke – men der er endnu ikke blevet afsat penge til at realisere visionen.

Historiske sten

Muren omkring Bispetorvet stammer helt tilbage fra 1920’erne. Den er sidenhen blevet renoveret – senest i 2007, hvor de gamle sandsten blev udskiftet. Flere af de gamle sten er dog stadig at syne, da de er blevet genanvendt. Og i dag kan man tilmed se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten, som er indmuret i Bispetorvets østlige ende.

Aftrykket stammer fra en allosaurus, der levede i juratiden. Det formodes at være mellem 120 og 140 mio. år gammelt. Foto: Liv Møller Kastrup

Men trods de historiske sten mener Claus Bech stadig, at hensynet til borgerne vejer tungere.

»Jeg synes, at man skal overveje at fjerne sandstensmuren. Jeg er af den overbevisning, at der vil komme flere fordele ved en mere alsidig plads, der binder byen sammen fremfor at lukke den af,« siger han.

Jeg holder rigtig meget af rytterstatuen, og den skal bestemt placeres centralt i byrummet, men man kunne forestille sig, at den skulle placeres et andet sted, hvor den kom endnu mere til sin ret.
Claus Bech, direktør i foreningen Aarhus City

I kommunen lader hensynet til murens historie heller ikke til at komme i klemme med fremtidige planer og visioner for torvet.

»Man skal huske i snakken om historie, at Bispetorvet og den omtalte mur er bygget oven i noget andet historie – nemlig den gamle vold i Vikingebyen – man kan jo argumentere for, at man bringer den gamle vold tilbage og dermed er tro mod den oprindelige historie,« siger Bünyamin Simsek og supplerer:

»Hvilken historie skal prioriteres? Det vil jeg gerne udfordre.«

Og stadsarkivar i Aarhus Søren Bitsch Christensen mener heller ikke, at man kompromitterer den aarhusianske kulturhistorie ved at fjerne sandstensmuren.

»I den store historiske kontekst er torvet i dets nuværende form forholdsvist nyt – derfor mener jeg heller ikke, at det er urørligt eller ukrænkeligt. Jeg synes godt, at man kan arbejde med torvet, for at det bliver mere attraktivt,« siger Søren Bitsch.

Muren, som ses i billedet, blev opført i 1920'erne som en del af redefineringen af Bispetorvet. Claus Bech, direktør i foreningen Aarhus City, vil gerne rive den ned. Foto: Liv Møller Kastrup

Bag beslutningen om at fjerne den kunstneriske udsmykning på Store Torv i 2020, der i daglig tale blev kendt som ”Vanddragen”, stod blandt andet Claus Bech. Og netop dette har givet liv og plads til borgerne, mener han.

»Det gav plads til nye opholdsmuligheder, og det har fungeret rigtig godt. Jeg er overbevist om, at vi kan skabe rum for de samme muligheder ved Bispetorvet,« siger Claus Bech.

Kongen sadler om

Men sandstensmuren er ikke det eneste, som Claus Bech har i sinde at nyvurdere. Han vil tilmed gerne omplacere statuen af Christian X, der har haft sin plads ved Bispetorvet i Aarhus, siden den i 1955 blev rejst.

»Jeg holder rigtig meget af rytterstatuen, og den skal bestemt placeres centralt i byrummet, men man kunne forestille sig, at den skulle placeres et andet sted, hvor den kom endnu mere til sin ret. Lige nu er den gemt lidt af vejen,« siger Claus Bech.

Rytterstatuen af Christian X er fra 1955, kvinden bag den er billedhuggeren Helen Schou, der tilmed er kendt for skulpturen "Den Jyske Hingst". Foto: Liv Møller Kastrup

Og heller ikke det forslag er Søren Bitsch afvisende over for. Han forklarer, hvordan torvet ved statuens placering havde en helt anden funktion.

»Der var ikke mindst parkering og en intens biltrafik – i dag, hvor torvet er omlagt, synes jeg godt, man kan overveje en ny og bedre placering,« siger han.

Og det lader til, at der er bred enighed over hele paletten. Hos Teknik og Miljø mener Bünyamin Simsek tilmed, at statuen er »gemt af vejen« blandt torvets grønne bevoksning.

Visionen for Bispetorv

Men hvad skal det nye Bispetorv indeholde? Her er meldingen fra alle parter mere ukonkret. Idéerne er derimod mange – specielt hos Claus Bech.

Torvet kunne forvandles til en aktivitetsplads for borgere i alle aldre eller en »smuk plads« med udeservering og rig mulighed for ophold. Muligvis noget helt tredje?

Udover at fjerne muren og flytte statuen vil Claus Bech tillige gerne trækonstruktionerne ved torvet. Han mener også, at flere at træerne har vokset sig for høje og vil derfor gerne finde en anden grøn løsning. Foto: Liv Møller Kastrup

»Jeg ved endnu ikke, hvad der ville fungerer bedst. Det er en debat, der vil komme, og jeg forestiller mig, at kommunen vil facilitere et rum for en masse borgerinddragelse – det er jo trods alt dem, vi har i tankerne i denne proces,« siger Claus Bech.

Og netop borgerinddragelsen er specielt vigtig for Bünyamin Simsek.

»Det skal hverken være kommunens eller Aarhus City Foreningens kreativitet, der skal definere det kommende Bispetorv – vi skal have borgerne og de fagprofessionelle med i processen,« siger han.

Yderligere forklarer han, hvordan Bispetorvet, som det ser ud nu, er produktet af, hvordan fagprofessionelle er blevet brugt uden om borgerne og har skabt et byrum, »der i hvert fald ikke fungerer efter hensigten.«