Fortsæt til indhold
Aarhus

Den Gamle By holder aftenåbent i december

Den Gamle By afholder for første gang Aftenjul. Det er tre aftner i december, hvor tre gange 2.000 gæster kan få en særlig juleoplevelse i museet.

Den Gamle By har mange besøgende til sin juleudstilling hvert år. Omkring 140.000-150.000 gæster plejer at besøge museet i julesæsonen.

Nu gør Den Gamle By endnu mere ud af julen ved at invitere til tre aftenarrangementer i december. Aftengæsterne kan komme på mørkerundvisninger i julelygtens skær og får fortalt julens historie af Den Gamle Bys eksperter.