Ladcykel bringer støtte ud til ensomme og udsatte

KFUM’s Sociale Arbejde ser et behov for at fortsætte med aktiv hjælp efter coronakrisen.

Artiklens øverste billede
Bag initiativet står Café Parasollen i Viby, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde. Foto: Café Parasollen

Læsset med pavillon, klapbord, sandwich, kaffe og kage triller Social Drive Out fra 18. oktober ud på en ladcykel til ensomme og socialt udsatte mennesker i Viby og omegn.

Social Drive Out vil ugentligt bringe nærvær, mad, fornødenheder og tilbud om rådgivning til mennesker i syv lokalområder. Ud over mad og fællesskab har deltagerne mulighed for at få rådgivning om økonomi og gæld, retshjælp, hjælp til behandling for ludomani, alkohol- og stofmisbrug og mange andre ting.

Bag initiativet står Café Parasollen i Viby, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde. Organisationen kører i forvejen Social Drive Out i 100 lokal- og yderområder i Danmark, herunder i Gellerup i Aarhus.

Den sociale indsats foregår i samarbejde med Boligforeningen Århus Omegn og boligforeningen Alboa samt frivillige fra menighedsråd, som alle ser et stort behov for at skabe fællesskaber og yde støtte til ensomme og sårbare mennesker.

I en pressemeddelelse siger koordinator og projektleder Henriette Gylling Jensen fra Social Drive Out i Café Parasollen i Viby:

»Vi kommer 1,5-2 timer hvert sted. Vi har udelukkende et ønske om at skabe et hyggeligt fællesskab – vi pådutter ikke folk noget. Men hvis nogen ønsker hjælp eller rådgivning, så støtter vi dem meget gerne på stedet eller ved at henvise til gratis, professionel hjælp i bl.a. KFUM’s Sociale Arbejde.«

Social Drive Out er en del af KFUM’s Sociale Arbejde og opstod i foråret 2020 under coronakrisen, der som et forstørrelsesglas afdækkede omfattende ensomhed og armod i mange lokal- og yderområder af Danmark. Isolationen og behovet for hjælp forsvinder ikke med coronaen, f.eks. føler omkring 380.000 voksne danskere sig svært ensomme, lyder det i pressemeddelelsen fra KFUM’s Sociale Arbejde. Derfor fortsætter Social Drive Out også efter coronakrisen med støtte fra Socialstyrelsen og en række fonde og private virksomheder.

KFUM’s Sociale Arbejde hjælper børn, unge og voksne i udsatte livssituationer, f.eks. ensomme, hjemløse, psykisk sårbare, mennesker i misbrug og fattigdom, sårbare familier og andre, som står udsatte. Med knap 1.000 ansatte og over 2.600 frivillige er KFUM’s Sociale Arbejde en af Danmarks største sociale diakonale organisationer med 173 institutioner og sociale tilbud.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.