Fortsæt til indhold
Aarhus

Skræmmeskilt, en stor hund og afspærring spolerer den vanlige gåtur for beboere i landsbyen Javngyde ved Ry

Beboere i landsbyen Javngyde i Skanderborg Kommune undrer sig. Hvordan kan offentligheden stadig være forment adgang til en mangeårig natursti, et år efter at Skanderborg Kommune varslede et påbud til matriklens ejer om at fjerne skræmmeskilte og afspærring?

Den første klage til Skanderborg Kommune kom fra Frida Krogh Corydon i juli 2020.

Den sendte hun efter en gåtur ad en markvej, som hun har gået på i årevis. Men den dag i juli endte turen ikke, som den plejer.

»Jeg gik turen sammen med min kæreste, men da vi kom til indgangen til gårdspladsen ved den ene ende af stien, var der sat billeder op af en hund…