Fodboldskole i udsatte boligområder samlede børn på tværs i Aarhus
Da DBU’s get2-fodboldskole i onsdags indtog banerne hos Hasle Boldklub, var det ikke med det fodboldtekniske i højsædet. I stedet forsøger initiativet at inddrage børn fra udsatte boligområder i foreningslivet og skabe stærke fællesskaber.
Drengen kaster sig på knæ og bryder ud i jubel. Bolden gik rent ind og efterlader nu målmanden måbende. Holdkammeraterne til den unge målscorer spæner over plænen og tilslutter sig jubelscenen. Der bliver krammet, klappet og delt highfives ud. Så er dagen ligesom skudt i gang.
»Man kan ikke kende forskel på mig og Messi,« lyder det fra drengen.
»Det er…