Aarhus oplever højeste smittetal siden januar

Smittetallet i Aarhus var tirsdag det højeste siden januar. For tidligt at sige, om der er tale om en tredje bølge, forklarer professor.

Artiklens øverste billede
Lars Østergaard er overlæge på Afdeling for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto: Helle Arensbak.

Tirsdag var der 182 pcr-smittetilfælde i Aarhus Kommune. Det er det højeste antal smittede på en enkelt dag i kommunen siden den 6. januar, hvor pandemiens anden bølge begyndte at lakke mod enden.

Professor ved Institut for Klinisk Medicin og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard mener dog, at det er for tidligt at sige, om der er tale om starten på en reel tredje bølge med coronavirus.

»Det er ikke sådan, at man skal sige, at nu går det galt. Det kan sagtens vende igen. Der har været nogle store arrangementer, hvor folk har været meget tæt sammen. Fodboldfejringer og den slags. Derfor er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er en varig effekt. Men det minder os om, at virus stadigvæk er her, og at det altid er en god idé at passe godt på,« siger han.

Smittetilfældene er især blandt unge mennesker i Aarhus. Tal fra kommunen viser, at 103 af de 182 tilfælde var personer mellem 20 og 29. Men selv om unge mennesker sjældent får alvorlige sygdomsforløb, hvis de smittes, er der stadig personer i samfundet, som kan påvirkes hårdt af virusset, gør Lars Østergaard opmærksom på.

»Smittestigningen kan være et problem, men er det ikke nødvendigvis. Men der er jo stadig borgere i samfundet, som af en eller anden grund ikke er vaccineret endnu, og som har risiko for et alvorligt forløb,« siger han.

Smitte i midtbyen

Tidligere har sogne i Aarhus V været under kritik for høje smittetal, men den nuværende stigning i smitte kommer primært fra sogne i midtbyen. Særligt Vor Frue Sogn, der dækker områder omkring Ceres Byen og Aros, og Domkirkens Sogn, som dækker havneområdet, har høje smittetal. Sognene har henholdsvis 14 pct. og 11,7 pct. af kommunens 660 smittetilfælde de seneste syv dage.

Og selv om Lars Østergaard fortsat er tilbageholdende ift. en potentiel tredje bølge, mener han ikke, at effekten af store fodboldfester og lignende forsvinder lige med det samme.

»Der går noget tid, fra man er udsat for virus, til man skal testes eller bliver syg. Det er noget, vi skal holde øje med en uges tid endnu,« siger han.

Han påpeger derfor også, at selv om der ikke er mange, som bliver alvorligt syge, kan de højere smittetal stadig have konsekvenser. F.eks. kan lande i udlandet »dømme os ude«. Han har derfor et simpelt råd til den kommende tid.

»Se at blive vaccineret, hvis ikke man er det, og lad sig lige teste en ekstra gang.«

Også de andre østjyske kommuner oplever stigende incidenstal.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.