Britisk tilflytter græd, da han så Alrø første gang: »Øen indeholdt bare alt, hvad jeg drømte om i livet«
Alrø i Horsens Fjord syd for Odder har siden 1931 været forbundet med fastlandet, men for beboerne emmer det stadig af ø-stemning. Roland Saxon begyndte endda at græde, da han så øen for første gang.
Dæmningen deler det glitrende vand og fungerer som bro mellem fastlandet og Alrø i Horsens Fjord, syd for Odder. Den er godt en kilometer lang og har siden åbningen i 1931 gjort færgen overflødig for øens ca. 160 beboere.
Fra dæmningen snor den smalle Alrøvej sig gennem øen og op forbi kirken og hele vejen til færgehavnen på øens sydlige spids. Solen…