Nødråb så ud til at give millioner, men blev en fuser

»Det er meget følelsesladet. Jeg føler mig lidt slidt,« siger Jens Kaysen, mens han kæmper med at holde tudsen i sin hals under kontrol:

»Vi hænger ikke nogen ud, vi viser ikke skjulte optagelser, vi fremlægger vores sag helt saglig. Pludselig eksploderer politikerne med løfter om gaveregn, som kom helt bag på mig. På Facebook ser man byrådskandidater, der ikke kan få armene ned, mens de lover at kæmpe for 25 mio. kr. til bostederne. Og hvad kom der ud af det? Ikke en skid. Det minder om Jacob Haugaards løfte om medvind på cykelstierne. Det her er bare ikke sjovt.«

Jens Kaysen er forælder til en af de seks beboere i Bofællesskabet Elev Hus 5, hvorfra historier om manglende struktur, mange vikarer, en strøm af forskellige medarbejdere, dårlig trivsel og en følelse af at være svigtet af Aarhus Kommune i de seneste uger er hvirvlet igennem medier og byrådet.

Historierne lægger sig oven i mange års beretninger fra voksne med handicap eller deres pårørende om et udsultet område af kommunens velfærd.

Der gik da heller ikke mange dage, efter at Socialtilsynet truede med at lukke alle bosteder i den nordlige del af kommunen på grund af forholdene i Elev, til løfterne lå løst hos politikerne. SF åbnede ballet med at foreslå akuthjælp for 20-25 mio. kr. Den hoppede Socialdemokratiet med på. Og under onsdagens byrådsmøde gav også Venstre sin støtte til akuthjælpen. Men det blev en fuser. Partierne kunne ikke blive enige. Nul kroner kom der ud af torsdagens møde i forligskredsen bag det seneste budgetforlig.

Føler sig snydt

Jens Kaysens 34-årige søn med det næsten identiske navn Jens Kaysen Moell har boet i Elev i fem år, men har kaldt et bosted sit hjem, siden han var omkring 20 år. Jens Kaysen Moell blev skadet som barn af hjernehindebetændelse. På et tidspunkt holdt han op med at trække vejret, og i en periode fik hjernen ikke ilt nok. Han har ud over en hjerneskade udviklet voldsom epilepsi. Under anfaldene går går kroppen i stå, og han har slået tænder ud, brækket sin kæbe, hofte, arme, »alt muligt,« som far Jens Kaysen forklarer. Sønnen lider desuden af spastisk lammelse og kan ikke rigtig tale eller klare sig selv.

»Jeg føler mig snydt. Det blev hypet op. Nu skulle de finde noget akuthjælp. De talte om store beløb, og så kommer de ud med rundt nul. Det er simpelthen for dårligt,« siger Jens Kaysen.

På forligsmødet torsdag var der lagt op til en hjælpepakke på 10 mio. kr. med bidrag fra alle seks magistratsområder inden for det eksisterende budget. Men den var Dansk Folkeparti ikke med på, og partiet brugte derfor sin vetoret i budgetforlig. Ældreplejen skulle ikke røres, lød det. Enhedslisten havde foreslået en særlig bevilling fra kommunekassen, mens Venstre, der står uden for budgetforliget og derfor ikke var med til torsdagens møde, havde foreslået at tage 10-20 mio. kr. fra fælleskassen. Men kompromiset udeblev.

Anne Kjeld Pedersen, formand for handicaporganisationen Lev Aarhus, er »vred og fortvivlet«.

»Der er igen forældre, der skriver, at de frygter at overleve deres børn. Vi snakker om kummerlige vilkår, som ingen andre bliver tilbudt i kommunen,« siger hun.

Lev-formanden er ligeglad med, hvem der ikke kunne indgå kompromis. Skylden ligger hos hele byrådet, mener Anne Kjeld Pedersen, som har sendt politikerne et brev, hvori hun »inderligt« beder dem om at finde en løsning.

»Politikerne er som læger, der står og kigger på en patient, der forbløder. De er enige om, at der skal nødhjælp til, men diskuterer om de skal tage forbinding i skabet eller skuffen. De kan ikke blive enige, og så vender de patienten ryggen. Tænk, de vender ryggen til, fordi de ikke kan finde ud af, hvilke penge de skal bruge.«

For de rige og fine

Hos Landsforeningen Autisme i Aarhus kalder formand Marianne Banner politikerne »uansvarlige«.

»Der er åbenbart ikke politisk vilje i Aarhus til at hjælpe. Det må man konstatere. Der går smålighed i den. DF vil ikke afgive noget som helst. Men jeg synes alle opfører sig tåbeligt. Det kan ikke passe, at en by som Aarhus ikke kan tage sig af de svageste. De bliver diskvalificeret og skal have det så elendig, så man kan slippe af med dem. Det her bliver til en by for de rige og fine. Det er mit indtryk,« siger hun.

Gert Landergren Due, kredsformand for Socialpædagogerne i Østjylland, føler sig »slået hjem i ludo to gange på en uge«. Først, da der ikke var penge til socialområdet i Folketingets Økonomiaftale, og nu uden en aftale om akuthjælp til kommunens bosteder.

»Det her er totalt uforståeligt. Man kan overveje, hvor længe pårørende vil have deres børn boende i Aarhus, og om medarbejderflugten på bostederne ikke bare styrkes, når byrådet ikke vil hjælpe,« siger han.

Dansk Folkepartis 1. suppleant til byrådet, Jakob Søgaard Clausen, som deltog i torsdagens forligsmøde, forklarer, at partiet gerne havde givet penge til bostederne, men ikke fra ældreområdet.

Sundhed og Omsorg skulle have afleveret 2-3 mio. kr. Skal det forstås som et princip eller en frygt for konkret mindre velfærd for ældre?

»Ved de seneste budgetforhandlinger blev der afsat et historisk højt beløb til ældreområdet, ud fra en anerkendelse af at området i den grad var økonomisk presset. Det vil sende et utrolig dårligt signal at fjerne nogle af pengene igen et halvt år efter. Det giver ingen mening at fjerne penge fra et akutområde til et andet,« siger han.

Tror du ikke, at man på alle områder mener, at pengene kun lige strækker?

»Borgmesterens Afdeling er ikke den mest akutte afdeling. Dér må være penge, som kunne bruges på velfærd.«

Er det ikke lidt et automatsvar at sige, at vi kan skrue på administration og konsulenter?

»Jo. Men der er også noget om det. I stedet for kun at drøfte grønthøstermetoden, kunne det være rart at undersøge, om man kan finde pengene på en anden måde. Det er trods alt ikke et stort beløb ud af kommunens samlede kasse.«

2-3 mio. kr. ud af Sundhed og Omsorgs kasse er vel heller ikke et særlig stort beløb?

»Nej, men jeg har svært ved at se, hvor det skulle komme fra på ældreområdet, fordi der har man allerede kørt en meget stram økonomistyring i mange år,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Ikke ordentlig

Socialdemokratiets politiske ordfører, Anders Winnerskjold, ærgrer sig over resultatet. Han understreger, at S havde taget initiativ til mødet og peget på finansiering, men at andre partier bag budgetforliget ikke ville omprioritere, og at der dermed ikke kunne opnås enighed.

»Jeg er enormt træt af, at man får stillet borgere og medarbejdere ting i udsigt, som man i virkeligheden ikke vil levere på,« siger han.

Anders Winnerskjold afviser EL’s finansieringsforslag om at tage penge fra kommunekassen, da det ville stride imod kommunens fælles vedtagede styringsprincipper.

»Det er jo bare at skubbe regningen videre til det næste budgetforlig. Det er ikke ordentligt,« siger han.