Corona gjorde noget eksotisk ved familien

Pludselig sad familien samlet om spisebordet hver aften.

»Det var helt eksotisk,« siger Trine Bang, der er direktør for Kulturmødet på Mors, bor i Ry og har sit afsæt i kulturlivet i Aarhus, hvor hun bl.a. var programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad og inden da festivalleder for Folkeuniversitetets Århundredets Festival.

»Vi har boet i et bofællesskab i otte år og spiser normalt sammen med alle de andre. Med forsamlingsforbuddet har det ikke kunnet lade sig gøre, så det har været helt nyt for vores lille familie at spise sammen hver dag. Det har været godt at prøve sådan et kernefamilieflow.«

Kernefamilien består udover den 43-årige Trine Bang af hendes mand, Ole Grøndahl Jørgensen, børnene Alma på 14 og Bertil på 11 år – ikke at forglemme Ellie, en springerdoodle.

»Den er fantastisk. Det tog mig syv år at komme til erkendelsen af, at vi skulle have en hund, og det har jeg ikke fortrudt,« siger Trine Bang og nævner endnu et firbenet familiemedlem, der har betydet noget i en nedlukket tid: Den islandske hest Skjoni, som står i stald få minutter væk.

10.029 skridt

Der har været brug for dem.

»Jeg har gået ture. Gud, hvor har jeg gået ture. Med hund, venner og bofæller,« siger Trine Bang.

»Jeg er endda for to dage siden begyndt på at tælle skridt – det har jeg ellers altid svoret, at jeg ikke ville. I går gik jeg 10.029 skridt.«

Når hun ikke har gået, har hun sadlet hesten og redet en tur.

»Jeg har været meget i naturen, og heldigvis har vi meget af den her i Ry og Silkeborg,« siger hun.

»Jeg har også en veninde, der inviterede mig med på mørkevandring på Himmelbjerget. Så sad vi deroppe med lyskæder og Galliano hot shots med flødeskum, som hun havde taget med. Det er den slags opfindsomhed, som jeg har mærket meget af i denne coronatid: Når vi ikke kan gå i biografen, teatret eller til koncerter, hvad gør vi så? Vi skaber små oplevelser for hinanden, og det har været med til at holde humøret oppe.«

Kreativt benspænd

Trine Bangs eget arbejdsliv er blevet vendt op og ned under corona.

Under normale omstændigheder trækker Kulturmødet på Mors, der finder sted i august, 30.000 gæster til øen i Limfjorden fra hele Danmark – sådan var det i 2019. I 2020 blev mødet pga. coronarestriktioner digitalt, og det benspænd gav noget kreativt spændende, mener Trine Bang.

Siden har ingenting været, som det plejer, og det har krævet meget af os. Igen i år bliver kulturmødet noget nyt.

»Vi går ikke mod den kæmpestore begivenhed, men giver mødet et nyt skub ved at udkomme i tre kapitler. Jeg håber virkelig, at det lykkes med at smide sådan nogle honningkrukker ud.«

Det betyder, at Kulturmødet på sin vis også kommer til Østjylland. Her er der i foråret arrangeret flere vandreture med kunstnere og kulturpersonligheder, som man kan melde sig til. Desuden er der et digitalt samtaleprogram med udgangspunkt i aktuelle temaer samt et kunstprogram på Mors den 19.-21. august.

»Vi vil have kunsten tæt på. Vi har koncerter, danseforestillinger, vandringer og kunstneriske middage. Hvor mange vi kan være, det tager vi bestik af til den tid.«

En kreativ rejse

Yderligere kommer der et symposium – et netværksmøde, hvor kunstnere, forskere, politikere og erhvervsfolk bringes sammen på tværs af landet for at komme med bud på en konkret udfordring.

»Det har været en kæmpe kreativ rejse for alle de involverede, vi har skullet gentænke os selv, men vi er blevet mødt af et stort mod i kulturlivet til at prøve noget nyt,« siger hun, der også har haft et øje på, hvordan hendes medarbejdere har håndteret at arbejde så meget hjemme.

»Det er vigtigt at bevare gejsten, alle skal føle, at de er med, er en del af det. Jeg har selv fundet min energi og mit drive ved at oparbejde en hverdagsrytme herhjemme. Jeg plejer jo at være på Mors tre dage om ugen.«

Savner kunstøjeblikkene

Hun plejer også at være i Aarhus og København. Også her er ”plejer” død.

»Jeg bruger Aarhus – det er stadig min by. Kulturelt er der så meget at komme efter. Det er der ikke lige nu, og det ser man tydeligt, når man, som jeg, bor i Ry. Så meget sker der jo normalt ikke her,« siger hun.

»Jeg begynder virkelig at savne kulturelle oplevelser. Man har i den grad brug for at opleve kunstøjeblikke. Man kan da godt læse bøger og se film, og det gør jeg også, men det giver ikke den fællesoplevelse at træde ind i et rum for at se noget sammen med andre mennesker. Jeg trænger til at møde andre mennesker.«

Hun savner også at kunne vise sine børn verden uden for Ry, men mest af alt vil hun så utroligt gerne have, at de kan komme i skole igen og møde deres kammerater.

Til foråret kan de komme ud at lege med deres forældre. De har købt to paddleboards, som de skal ud at afprøve på de lokale søer.

»Man har brug for sådanne mikroeventyr i denne tid, så hvorfor ikke skabe dem selv,« smiler deres mor.