Fortsæt til indhold
Aarhus

I to østjyske kommuner forventes 20 pct. af plejehjemsbeboerne ikke vaccineret

En immunolog påpeger, at det kan være nødvendigt at opretholde restriktioner over for plejehjemsbeboere, som ikke vil lade sig vaccinere.

Den første plejehjemsbeboer, der blev vaccineret imod corona, var den 95-årige Else Jensen, der bor på plejehjemmet Ankersgade i Aarhus midtby. Siden er mange andre fulgt efter hende, og i kommunerne rundt om Aarhus er man enten begyndt på vaccinationerne eller har forberedt sig på det ved at indhente samtykke fra plejehjemsbeboere eller deres pårørende.