Hvem skal have årets Handicappris?
Handicaprådet i Skanderborg uddeler i år kommunes Handicappris for 12. gang. Og kender du en, som har gjort noget særligt for borgere med handicap og psykisk sårbarhed, så kan du indstille dem – det er både personer, foreninger og virksomheder, der kan indstilles.
Prisen er tidligere blandt andet gået til Sølund Festival og til læsehunden Cosmo og Elisabeth Skriver, som hjælper børn med læsevanskeligheder. I 2019 gik prisen til Selvhjælp Skanderborg, der hjælper børn, unge og voksne borgere til at finde og genfinde håbet og troen på fremtiden på trods af svære og tunge udfordringer.
Med prisen anerkender Handicaprådet den gennemførte indsats – men prisen gives ofte også som støtte til det videre arbejde. Med prisen følger 5.000 kr.
Du kan til Handicaprådet indstille kandidater frem til den 15. november.