Guldalderen i Ry var næsten glemt – men lå gemt i en kælder under plejehjemmet i Tulstrup
I denne historie skal vi omkring dansk malerkunsts guldalder (ca. 1800 til ca. 1850). En kommune- og museumssammenlægning i 2007. En mindesten fra 1910 på toppen af Ry. Anna Ancher i Skagen. En overset kunstnerkoloni. En ny bog af Henrik Bredmose Simonsen og ikke mindst maleren Vilhelm Kyhn, der var så gnavvorn, at han i mere end 100 år var skrevet ud af kunsthistorien.
Men vi starter med kommunesammenlægningen fra 2007, hvor Ry Kommune smeltede ind i Skanderborg Kommune. For med dét skete der i hvert fald to ting, der er afgørende for denne mere end 100 år gamle historie om kunstnerkolonien i Ry:
Den ene ting var, at den nye kommune kun ville have ét museum, hvorfor alle museer i fusionskommunerne (bl.a. to i Ry –…