Fortsæt til indhold
Aarhus

Livløs person fundet i Aarhus Havn

En 63-årig mand er omkommet. Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at han har været udsat for noget kriminelt.

Tirsdag eftermiddag fandt en forbipasserende en livløs person liggende i vandet ved havnebassinet ved Inge Lehmanns Gade på Aarhus Havn.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Personen blev fundet kl: 13.43 og både politi og ambulance kom til stedet.

»Vi er i øjeblikket ved at klarlægge de nærmere omstændigheder - herunder identifikation af den afdøde,« skrev politiet på twitter ca. kl 14.

Halv 16 er arbejdet med at identificere den omkomne færdigt. Der var tale om en 63-årig mand fra Aarhus.

»Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at han er blevet udsat for noget kriminelt,« skriver Østjyllands Politi.

De pårørende er underrettet og politiet har ikke yderligere kommentarer.