Kommunen var advaret om modregning i skattegevinst

Ugen inden Aarhus Byråd skulle ud i maratonforhandlingerne om budgettet, landede et brev med en dyster melding fra Social- og Indenrigsministeriet i kommunens postkasse.

Godt nok bekræftede brevet på et halvt A4-ark, at Aarhus Kommune må hæve indkomstskatten med 67,9 mio. kr. svarende til det tab, som kommunen får i 2021 ved den såkaldte udligningsreform, der har ændret fordelingen af statstilskud til landets kommuner.

Men i brevets sidste to linjer tilføjer ministeriet, at »en skatteforhøjelse vil betyde, at eventuelle tilskud som følge af tidligere skattenedsættelser bortfalder fra og med 2021.«

Og et sådan tilskud har Aarhus Kommune fået i forbindelse med en skattenedsættelse vedrørende dækningsafgiften på i alt 18,3 mio. kr., oplyser Budget og Planlægning, Borgmesterens Afdeling, i et notat til politikerne.

Men hvorfor har partierne bag dette års budget ikke indregnet den varslede modregning på 18,3 mio. kr., som kommunen blev adviseret i ministeriets brev dateret den 10. september, da de mødtes til budgetforhandlingerne den 17. september, hvor de indgik forlig om budgettet?

Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet konstaterer, at han og de øvrige politikere først blev orienteret om brevet på et fællesmøde om budgettet i onsdags, hvor modregningen af tilskuddet indgik i et notat om tekniske korrektioner til budgetforslaget.

»Og jeg så først brevet i går (mandag, red.),« siger Anders Winnerskjold, der henviser til kommunens økonomidirektør, Peter Pedersen for en forklaring om, hvorfor modregningen ikke er indregnet i budgettet.

Det har økonomidirektøren to forklaringer på: Dels kom brevet for sent til, at økonomerne kunne nå at få det med i oplægget til budgettet, og dels troede de ikke på, at det kunne være rigtigt.

»Hvis vi havde fået brevet én eller to dage før, havde vi taget det med, men det havde ikke haft en betydning, fordi vi vurderede, at der nok var tale om en misforståelse,« siger Peter Pedersen, der tilføjer, at meldingen fra ministeriet er taget med i budgetlægningen »så snart, at det har givet mening,« hvilket ifølge kommunens økonomer altså var på fællesmødet i sidste uge.

Hvorfor har I ikke taget brevet med på det første møde om morgenen ved budgetforhandlinger den 17. september?

»Den slags justeringer er der mange af – så skulle jeg også have fortalt, hvordan aktiekurserne var,« konstaterer økonomidirektøren, der mener, at forløbet er »kørt efter bogen«.

Han understreger, at kommunen har bedt kommunernes forening, KL, om at tage en dialog med Social- og Indenrigsministeriet om sagen.

»Vi tror stadig, at det er en misforståelse – og i hvert fald kan jeg ikke tro, at det har været hensigten. Hvis ikke det er en misforståelse, koster det på vores budget, og så tager vi det med ind i vores forventede regnskab,« fortæller Peter Pedersen.

I så fald forventer han, at det ikke bliver nødvendigt at genåbne budgettet, da de godt 18,3 mio. kr. ikke svarer til mere end knap en promille i et års budget, og dermed under 0,25 promille årligt for de fire år, der lægges budget for.

»Hvis ikke det er en misforståelse, vil de 18 mio. kr. være på en liste over forværringer, men der vil også være forbedringer. Der sker mange ting i økonomien fra år til år.«

Forligspartierne bag Budget 2021 tæller alle byrådets partier med undtagelse af Venstre.

»Vi kan konstatere at sidste års budgetforlig satte skatten ned. Og dette års budgetforlig medfører, at skatten stiger samtidig med, at kommunen mister godt 18 mio. kr. I det store regnskab er der luft nok til, at man godt kan udligne tabet af de 18 mio. kr. hen over året, men vi må dog konstatere, at forudsætningerne for budgettet ikke har holdt stik. Det er kritisabelt« siger rådmand Bünyamin Simsek (V).

Han undrer sig over, at Borgmesterens Afdeling ikke har delt oplysningen om den varslede modregning. Det samme gør SF’s Jan Ravn Christensen, der understreger, at resultatet under ingen omstændigheder må gå ud over de nye velfærdsløft.

»Foreløbig tyder det på, at der kan være tale om en misforståelse fra ministeriets side – hvis det ender sådan, så må vi udskyde aftrapningen af dækningsafgiften,« mener Jan Ravn Christensen.

Forklaring på tilskuddet

Et flertal i byrådet besluttede i 2018, at dækningsafgiften, der er en skat på ejendomme, skulle nedsættes med 0,75 promille til 5 promille i budgettet for 2019. Det udløste en skattepræmie, idet staten belønner kommuner, som sætter skatten ned, fortæller Peter Pedersen.

Skattepræmien på i alt 48,9 mio. kr. i 2019-2022, ville i 2021 og 2022 give Aarhus Kommune en gevinst på 18,3 mio. kr., og det er dette beløb, som ministeriet nu har skrevet skal bortfalde på grund af, at kommunen nu sætter skatten op, oplyser økonomidirektøren.