Kommunen vil erstatte ulovlig byggetilladelse med ny lokalplan

Det var ikke lovligt, da Aarhus Kommune besluttede at lovliggøre sin egen dispensation til en lokalplan i Hasselager, og for at rette op på de ulovlige forhold er Aarhus Kommune gået i gang med at lave en ny lokalplan for området omkring Kildeagersøvej.

I et brev til naboerne, parcelhusejerne på Kildeagervænget, som har klaget over Aarhus Kommunes tilladelse til opførelse af et etagebyggeri i strid med den gældende lokalplan, fastslår Aarhus Kommune sin pligt til at lovliggøre det ulovlige forhold.

Det kan ske på to måder. Enten ved en ny lokalplan eller ved at pålægge ejerne af etagebebyggelsen en fysisk lovliggørelse. Det skal gennemføres ved en ombygning eller ved en nedrivning. Den løsning afviser Teknik og Miljø.

»Det vurderes, at det næppe vil være muligt at gennemtvinge en fysisk lovliggørelse over for ejerne af etagebebyggelsen, da de har handlet i god tro i forhold til den meddelte byggetilladelse,« skriver kommunen den 28. september 2020 i et brev til parcelhusejerne i Hasselager.

Beboerne i parcelhuskvarteret er forargede, men ikke overraskede, fortæller en af naboerne:

»Aarhus Kommune vælger den nemme løsning. Vi fik ret i, at Aarhus Kommune lod os købe sine byggegrunde under falske forudsætninger. Men alligevel vil kommunen ikke komme os i møde med at sørge for ændring på de ulovlige forhold rent fysisk. I stedet laver man bare en ny lokalplan, og vi står snydt tilbage,« siger Rico Gissel.

Den øverste myndighed på området, Planklagenævnet, afgjorde i november sidste år, at naboerne til etagebyggeri ved Kildeagervænget havde ret, da de tilbage i 2015 klagede over Aarhus Kommunes sagsbehandling i etagebebyggelsessagen. Kommunen valgte dengang trods protester fra omkringliggende naboer, som bl.a. fik indbliksgener, at lade en privat bygherre opføre rækkehuse med lejligheder i både stuen og på førstesalen tæt på et parcelhusområde, selv om rækkehusene overskrider områdets nuværende lokalplan.

Aarhus Kommune skrev efterfølgende i en orientering til parcelhusejerne i området, at dispensationen fra bestemmelserne i lokalplanen ikke var i strid med lokalplanens principper. Men det var den, fastslog Planklagenævnet i sin afgørelse.

Rico Gissel er med på, at en fysisk ændring af lejeboligerne i etagebebyggelsen vil være en dyr affære.

»Men det er vel den risiko, som man må påtage sig, når man vælger at lave ulovlige afgørelser,« siger han.

Ikke endeligt

Ifølge kontorchef Torben Simonsen, Byggeri, er baggrunden for, at Teknik og Miljø har foreslået den nye lokalplan som en løsning, at det vil være svært at påtvinge en fysisk lovliggørelse af etagebyggeriet.

»Men der ikke truffet en endelig afgørelse om, hvorvidt sagen skal ende med en ny lokalplan. I sidste ende er det op til byrådet,« siger han.

Aarhus Kommune har tidligere vurderet, at etageopdelingen på naboejendommen ingen betydning har for det ydre af bygningen – eller i forhold til gener for naboer. Aarhus Kommunes Byggeri-afdeling fastslog sidste år i JP Aarhus, at kommunen havde regnet med, at dispensationen fra lokalplanen ville være dømt lovlig af Planklagenævnet.

Professor i offentlig ret Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet, skønnede i forbindelse med JP Aarhus’ seneste omtale af sagen, at den typiske løsning er en retlig lovliggørelse.

»Normalt vil man prøve med en retlig lovliggørelse, men hvis der ikke er flertal for det blandt politikerne, så er der kun mulighed for at ændre boligerne rent fysik, så der er overensstemmelse mellem lokalplanen og bygningernes fysiske indretning,« sagde Søren Højgaard Mørup.

Ifølge et notat til medlemmerne af teknisk udvalg i Aarhus Kommune er der to betingelser for, at naboerne vil kunne kræve erstatning af kommunen. For det første skal det vurderes, at Byggeri burde have vidst, at byggetilladelsen var i strid med lovgivningen. For det andet skal naboerne have lidt et tab.