Et »udsultet« område: »Vi er så langt ude, at det nærmest er livsfarligt«

Mens partier på begge fløje jubler over, at de har indgået et stærkt velfærdsforlig med næste års budget, lyder der dystre toner fra repræsentanter for nogle af byens svageste borgere.

»Jeg er enormt skuffet og vred,« lyder det fra Anne Kjeld Pedersen, formand for Lev Aarhus, der repræsenterer folk med udviklingshæmning.

Selv om forliget sikrer 1.500 nye stillinger på ældre-, social- samt børne- og ungeområdet, vil voksne med handicap ikke mærke meget til velfærdsmillionerne, vurderer hun.

»I bedste fald bliver der knap én ekstra pædagog eller sundhedspersonalestilling på hvert bosted. Vi taler vel at mærke om døgndækkende tilbud, så det betyder en ekstra person en tredjedel af tiden. Derfor vil der sandsynligvis ikke være en eneste borger med udviklingshandicap, der kommer til at mærke en forbedring af vilkårene,« siger Anne Kjeld Pedersen, som frygter, at tilgangen af mennesker med handicap vil udvande de midler, der er afsat.

Det samlede socialområde fik et budgetløft på 45 mio. kr. ved budgetforhandlingerne. Ud over de ekstra penge blev forligspartierne også enige om at halvere det såkaldte finansieringsbidrag. Dermed bliver området friholdt for besparelser på et beløb stigende til cirka 50 mio. kr. i 2024.

Det er ikke specificeret, hvor mange penge der går til Aarhus Kommunes indsats for voksne med handicap og ca. 35 bosteder. Men i forligsteksten står, at der skal ekstra fokus på kernedriften på botilbuddene, så borgerne oplever omsorg af højere kvalitet, flere kendte ansigter i dagligdagen, et godt arbejdsmiljø samt et styrket samarbejde med de pårørende.

Helt ude af proportioner

Socialrådmand Kristian Würtz (S) har tidligere udtalt, at de ekstra midler ikke vil løse alle udfordringer på det sociale område. Men han mener, at råderummet giver »mulighed for at forbedre kvaliteten af vores sociale indsatser«.

De ord vækker hovedrysten hos formanden for autismeforeningen i Østjylland, Marianne Banner.

»Vi er glade for at undgå besparelser, men det er kun et lille bitte plaster på såret. Det er helt ude af proportioner at udråbe forliget som velfærdsfremmende, når man siden 2009 har sparet op mod en halv mia. kr. på handicapområdet,« siger formanden og forklarer, at den halve mia. kr. er hendes eget bud baseret på sit årelange kendskab til handicapområdet.

JP Aarhus har tidligere taget en historisk temperaturmåling på økonomien. Den rækker tilbage til 2011, hvor udgifterne på handicapområdet var løbet løbsk. I budgetårene 2012-2013 blev der fundet besparelser på ca. 80 mio. kr. årligt. Samtidig besluttede Aarhus Byråd at sløjfe gælden på voksenhandicapområdet, som i 2012 lå på 165 mio. kr. Til gengæld for gældssaneringen bliver den økonomiske ramme til voksenhandicap hvert år skåret med 12 mio. kr.

Men økonomien på området er fortsat med at blive udhulet af en gammel budgetmodel. Den betyder, at udgifterne og behovet for hjælp år efter år vokser mere end tilførslen af midler. I budgettet for 2017 blev området derfor tildelt 12,5 mio. kr. årligt i fire år. Men i 2019 var underskuddet alligevel vokset til ca. 70 mio. kr. med smalkost til følge. Kulturelle, sociale og højtidsbestemte arrangementer for handicappede i samarbejde med pårørende blev aflyst. På to bosteder blev uddannet personale erstattet med uuddannet, og adskillige aktiviteter blev stoppet året ud. Samtidig blev en spareplan for 44 mio. kr. sat i værk.

Ved sidste års budget fandt forligspartierne så 69,2 mio. kr. til at løfte socialområdet som helhed. Ligesom i år var det uden et præcist prisskilt på, hvor mange penge voksenhandicap skulle have.

Nærmest livsfarligt

Ifølge Marianne Banner står Aarhus Kommune med en »udsultet« og ekstremt presset handicapindsats:

»Vi har i øjeblikket et botilbud, hvor der i et af husene kun er to medarbejdere med en uddannelse, og de har henholdsvis en og tre måneders erfaring. Det er på et døgntilbud for borgere, man skal kende godt for at vurdere, om de f.eks. er på vej i psykoser. Vi er så langt ude, at det nærmest er livsfarligt. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er ledernes skyld, men politikernes. Alle medarbejdere gør, hvad de kan, for de få midler, der er tilgængelige.«

I foråret var Socialtilsyn Midt på besøg hos flere botilbud under Aarhus Kommunes Borgercenter Nord. Forholdene var så kritisable, at tilsynet overvejede at fratage centrets muligheden for at drive sociale tilbud for voksne med handicap. Afgørelsen kunne have haft store konsekvenser, da Borgercenter Nord rummer otte botilbud og fem dagtilbud med omkring 400 medarbejdere, der yder støtte til 340 borgere. I september lød meldingen dog, at centret ville beholde sin godkendelse.

Men truslen foruroligede Aarhus Kommune, da kritiske forhold på enkelte bosteder satte hele centret i risiko. Derfor vil en del af pengene i næste års budget blive brugt til en ny og mindre sårbar organisering.

Formanden for Socialpædagogerne i Østjylland, Gert Landergren Due, mener, at forligspartierne på et falsk grundlag er ved at falde over hinanden for at sige, at det er et stort velfærdsforlig.

»Jeg er ked af at ødelægge festen, men der er nogle, I har glemt at invitere – nemlig voksenhandicap. Alle ved, at voksenhandicap er nedslidt, underfinansieret og har problemer med at bestå tilsyn. Forliget betyder i bedste fald, at man får tilført 32 stillinger. Det svarer til en socialpædagog per enhed. Det går bare slet ikke,« udtaler han og opfordrer forligspartierne til at kigge på budgettet en gang til.

Socialrådmand Kristian Würtz (S) understreger, at udmøntningen af de 45 mio. kr. på socialområdet endnu ikke er på plads, og at han derfor ikke kan sige, hvor mange ekstra varme hænder det kan blive til på bostederne. Han forstår organisationernes ønske om et bedre resultat, men understreger, at socialområdet hen over de seneste to år har fået et løft på over 100 mio. kr., og at et annulleret finansieringsbidrag giver omkring 45 mio. kr. om året.

»Det er rigtig mange penge, også set ift. hvor mange penge der har været at forhandle om, og i lyset af at der også var brug for penge til bl.a. daginstitutioner, skoler og plejehjem. Jeg deler ønsket om flere penge til socialområdet, men samtidig mener jeg, at kombination af det økonomiske løft og aflysning af finansieringsbidraget gør, at vi står stærkere, og perspektiverne er klart bedre end før budgetaftalen,« siger Kristian Würtz, der samtidig peger på, at socialområdet er presset i hele landet, og at der er brug for et flertal på Christiansborg, som år efter år prioriterer området samt laver en 10-årig psykiatriplan.